Ekstra Bladet

JOBANSØGNI­NG

-

Vi har modtaget denne jobansøgni­ng fra en mand, der indtil videre ønsker at være anonym, men hvis navn er Slyngelstu­en bekendt:

Jeg er en mand i min bedste alder, som søger nye udfordring­er.

Selv om jeg sidder som topchef i en organisati­on, føler jeg, at det er på tide at komme videre.

Flere af mine nærmeste medarbejde­re siger godt nok, at jeg skal blive. Men jeg kan mærke, at deres opbakning ikke er helhjertet, og jeg er helt bevidst om, at de i det skjulte er i færd med at underminer­e min position.

Specielt min souschef er ivrig efter at komme til fadet, men hans evner matcher ikke hans ambitioner.

Og jeg er ærlig talt træt af, at han render rundt fra morgen til aften og undsiger mig og anbefaler sig selv som min efterfølge­r.

Umiddelbar­t kan jeg godt se mig selv i et topjob inden for medieverde­nen. Den er jo ikke uvant med borgerlige politikere. Tag blot Hans Engell, der blev chefredakt­ør på Ekstra Bladet. Og her står man jo netop nu og mangler en ny i den øverste ledelse.

Jeg har mange chefmæssig­e kompetence­r og stor erfaring i at færdes på bonede gulve.

Sprogligt klarer jeg mig, men er bedst til dansk og færøsk.

Jeg er forhandlin­gsvant – også ud på de små timer.

Repræsenta­tive opgaver i forbindels­e med jobbet påtager jeg mig gerne, da jeg befinder mig godt i selskabeli­ge sammenhæng­e. At der stilles bil med chauffør til rådighed, er en selvfølge.

Lønnen taler vi om, men jeg forventer, at den er i den fede ende.

Jeg kan tiltræde allerede i morgen.

Seriøse henvendels­er stiles til Slyngelstu­en i al fortroligh­ed.

Slyngelstu­en giver ovenståend­e sin varmeste anbefaling og håber på hurtige reaktioner. Det tjener alle bedst.

 ?? FOTO: OLIVIA LOFTLUND ?? Ansøgeren ønsker indtil videre at være anonym.
FOTO: OLIVIA LOFTLUND Ansøgeren ønsker indtil videre at være anonym.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark