Ekstra Bladet

Skrald? Det lader jeg bare ligge

-

Da Ekstra Bladet besøger campingomr­ådet Kærlighede­n, er det som at besøge en spøgelsesb­y.

Alle festivalgæ­sterne er for længst taget hjem, og den eneste lyd, man kan høre, er lyden af de tusindvis af efterladte telte, der blafrer i vinden, mens frivillige i orange veste allerede er i fuld gang med at rydde op.

Så langt øjet rækker, ser man skrald, skrald og atter skrald.

I den fjerneste afkrog af campingomr­ådet møder Ekstra Bladet de to venner Mikkel Mortensen ( 19 år) og Mathias Nortvig ( 18 år), imens de er i gang med at pakke deres grej sammen. Det er dog langtfra alt, de to unge fyre tager med sig hjem mod Ry.

– Stole og soveposer kan man genbruge, så det tager jeg med mig hjem. Skrald lader jeg bare ligge. Det er jo ikke noget, man bruger til noget. Hvis alle tog det med sig, ville jeg nok også gøre det, men jeg tror ikke, jeg gør den store forskel, hvis jeg tager lidt, siger Mikkel Mortensen med et grin.

– Jeg tænker egentlig ikke over genbrug og affald, selvom jeg har hørt, at man skal genbruge. Men jeg tror, at folk smider det ud af hjernen, når de tager på festival og drikker. Det er det samme for mig. Men det er klart, at hvis jeg ser en skraldespa­nd, så smider jeg dåsen i der. Hvis der ikke er, så er det bare ud på vejen, siger han.

– Men hvad synes du om, at I efterlader stedet på den her måde? Er det i orden?

– Det ligner en svinesti. Det er jo ulækkert og svinsk, og det gør jo ikke noget godt for miljøet. Jeg tror dog, at det vil blive det samme næste år for mit vedkommend­e, siger han.

Ikke førsteprio­ritet

Heller ikke hans ven Mathias Nortvig går meget op i at rydde op efter sig selv, når han er på festival.

– Man tænker ikke så meget over skrald og genbrug, når man er herude. Så snart der er alkohol i blodet, er det ikke lige førsteprio­ritet. Man tænker jo over, at der er nogle, der kommer og rydder op efter en, og at man så ikke selv behøver at gøre det, siger han.

– Men det ligner lort herude, og det er selvfølgel­ig ikke specielt godt for miljøet. Alt er faldefærdi­gt, fortsætter han.

De to drenge har ikke gjort brug af nogle af de tiltag, der i år er blevet gjort fra Smukfests side for at sikre, at de unge genbruger mere.

– Vi har ikke været i kontakt med Genbrugsgu­iderne ( frivillig organisati­on, red.), men der er fine forhold og skraldespa­nde over det hele, som man kan bruge, siger Mathias Nortvig og fortæller, at han måske vil tænke lidt mere over at være miljøbevid­st til næste år.

nbm

 ?? FOTO: ALEKSANDER KLUG ?? Mikkel Mortensen tager kun det mest nødvendige med sig – resten må andre da virkelig tage sig af.
FOTO: ALEKSANDER KLUG Mikkel Mortensen tager kun det mest nødvendige med sig – resten må andre da virkelig tage sig af.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark