Ekstra Bladet

Folk gik i panik

-

19- årige Christian Madsen, som Ekstra Bladet møder ved campingomr­ådet, har forsøgt at rydde op efter sig selv.

– Jeg har prøvet at tage så mange af mine ting med som muligt, for jeg synes faktisk, at den der trend med, at unge mennesker bare lader sine ting flyde, er noget fis, siger han og fortæller, at han derfor blandt andet har taget sit telt, madras og alt sit alkohol med hjem.

– Men det er ikke alle, der har gjort som mig. Jeg skal heller ikke spille hellig, for jeg har også efterladt ting. Der er uden tvivl også skrald i min camp, men det er synd, at folk ikke køber kvalitet frem for kvantitet og så tager deres ting med hjem, siger han.

Christian Madsen er positiv over for, at der i år er blevet lavet flere tiltag fra Smukfests side til nemt at kunne sortere affald.

– Det har været rigtig nemt med de her bodybobs ( skraldepos­er til affaldssor­tering, red.), som man kan få. På den måde tager det 30 sekunder at gøre ens camp ren. Så jeg synes, det har været nemmere at holde det rent i år.

Flygtede fra regn

Ifølge Christian Madsen har det voldsomme regnvejr, der ramte Smukfest lørdag, dog haft betydning for, at mange festivalgæ­ster forlod campingomr­åderne uden at tage deres ting med sig.

– Det var tydeligt at se, at da regnen kom fredag og lørdag, gik folk i panik og forlod, hvad de havde, og gik fra hus og hjem på campingpla­dsen, fordi markerne stod under vand, siger han.

Nu følger så flere ugers hårdt arbejde og mange hundrede arbejdstim­er med at fjerne de store bunker affald på Smukfests områder, og selvom der bliver gået særdeles effektivt til værks, kan arbejdet tage flere måneder.

Ifølge Smukfests talsmand, Poul Martin Bonde, har de endnu ikke noget præcist overblik over, hvor meget affald de skal fjerne, og hvor lang tid det vil tage.

nbm

 ?? FOTO: ALEKSANDER KLUG ?? Christian Hansen forsøger at være miljøbevid­st og tager så mange ting med, som han kan.
FOTO: ALEKSANDER KLUG Christian Hansen forsøger at være miljøbevid­st og tager så mange ting med, som han kan.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark