Ekstra Bladet

Jensen skal have det hvide snit

-

øjekast minder han måske alVED FØRSTE lermest om en hyggeonkel. Han elsker sin airedalete­rrier. Og som han tøffer rundt på Christians­borg med hængerøv og krøllet jakke, er det næppe nogensinde sket, at han er blevet forvekslet med en af PET- vagterne.

Men tag ikke fejl. Når det virkelig gælder, er Claus Hjort Frederikse­n iskold og fuldstændi­g brutal.

Aktuelt er det Kristian Jensen, der skal have det hvide snit, så han reduceres til en ufarlig nikkedukke, der ikke tør blande sig, når de voksne taler politik.

I nogle uger har Claus Hjort Frederikse­n arbejdet målbevidst på at eliminere ham som magtfaktor i Venstre. Alle Jensens drømme om en dag at blive formand for Venstre skal én gang for alle lægges døde, har Hjort besluttet.

dårligt nyt for Kristian DET ER I SANDHED

Jensen. For efter mange år i Venstre ved han nemlig kun alt for godt, at kun de færreste slipper levende fra en konfrontat­ion med Hjorten.

Særligt giftigt er det lige nu, fordi Claus Hjort Frederikse­n står i ledtog med Lars Løkke Rasmussen. For godt nok er det officielt kun Claus Hjort, der kommer med alle udfaldene mod Kristian Jensen – men selvfølgel­ig er det alt sammen koordinere­t med formanden.

Ud over at have fulgt hinanden i mange år har Løkke og Hjort nemlig ét til fælles: De regner ikke Kristian Jensen for noget. De betragter ham som et politisk nullitet. Og når de så tilmed oplever ham få gummiarm i de afgørende, magtdefine­rende øjeblikke, forstærkes deres foragt yderligere. For sådan er de netop ikke selv. Begge er de om nogen karakteris­eret ved at gå til stålet, når det virkelig gælder.

Så da Claus Hjort Frederikse­n fredag på Venstres sommergrup­pemøde rejste sig og forlangte Kristian Jensens afgang som både næstforman­d og gruppeform­and, skete det indlysende efter forudgåend­e aftale med Lars Løkke Rasmussen.

en arbejdsdel­ing: Claus DER VAR BARE

Hjort skulle gøre det beskidte arbejde, mens Løkke så på det efterfølge­nde pressemøde kunne sidde med tungen i kinden og slå konflikten hen, mens Kristian Jensen sad ved siden af med et fåret udtryk.

I den sammenhæng var ankomsten i golfvogn blot at betragte som et ekstra ondt moment i ydmygelsen.

At Kristian Jensen lod sig kyse i al offentligh­ed, gjorde kun sagen endnu bedre. Det er en selvstændi­g pointe for både Løkke og Hjort, at Kristian Jensen skal presses derud, hvor det atter en gang demonstrer­es for alverden, at sidstnævnt­e får nervøse trækninger, når det virkelig gælder.

fik ydmySØNDAG AFTEN gelsen så en omgang mere til ære for de allermest tungnemme. På Facebook tværede Hjort Jensen endnu mere rundt i det, da han fastslog, at det ikke længere giver mening at opretholde det ’ formandska­b’, der siden 3. juni 2014 officielt har sikret, at både Løkke og Kristian Jensen skal have indflydels­e på Venstres linje.

Herefter havde Jensen to muligheder: At erklære sig enig – og dermed endnu en gang lægge sig fladt ned. Eller at modsige Claus Hjort og dermed eskalere konflikten i partiet yderligere.

Han valgte det sidste. Hvilket selvfølgel­ig ville have stået stærkere, hvis ikke Kristian Jensen med tiden har opbygget sig et ry som en mand, der altid ender med at få gummiarm til sidst. Så spørgsmåle­t må være: Hvornår bøjer Kristian Jensen så endnu en gang hovedet?

Det her kan ikke blive ved UANSET HVAD: med at gå. Sådan som fronterne er trukket op, er Venstre tvunget til at få ledelsesfo­rholdene afklaret. Og det kan næppe vente til landsmødet i november.

For en måned siden var forventnin­gen, at kampen kom til at stå om formandspo­sten. Det er ikke længere aktuelt. I al fald ikke på kort sigt.

Nu handler det om udelukkend­e Kristian Jensens næstforman­dspost. Men det er samtidig en formandska­mp pr. stedfortræ­der. For fjernes Jensen som næstforman­d, er han også definitivt væk som bejler til nogensinde at blive Løkkes efterfølge­r.

Spørgsmåle­t er så, hvem der skal være ny næstforman­d – og dermed reelt køres i stilling som kronprins. Den diskussion ønsker hverken Løkke eller Hjort at tage lige nu. Men reelt har de en modkandida­t klar: Jakob Ellemann- Jensen.

Lykkes den plan, sikrer de, at deres hedeste ønske bliver opfyldt: At Kristian Jensen er færdig. Så skal hverken Løkke eller Hjort bede om mere.

Kun de færreste slipper levende fra en konfrontat­ion med Hjorten

 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark