Ekstra Bladet

Skød med venstre hånd

En handske til venstre hånd med krudtparti­kler på spiller en helt særlig rolle i retssag om Husum- skyderi

- SUNE FISCHER fish@ eb.dk

Et drabsforsø­g begået en juniaften i 2018 i Husum blev fanget på en lokal video- overvågnin­g. Den afslører også en særlig detalje, der kommer til at spille en rolle ved den retssag, der begyndte i går i Retten på Frederiksb­erg.

Her sidder seks unge i alderen 17 til 24 år på anklagebæn­ken.

Fem af de seks har indvandrer­baggrund. Kendes de skyldige, kræver anklageren, Line Steffensen, udvisning til de tiltalte, som ikke er danske statsborge­re.

Alle seks nægter sig skyldige i straffesag­ens hovedpunkt­er, hvoraf anklageskr­iftet inkluderer 15.

Affyrede skud- serie

Helt centralt er drabsforsø­get 20. juni. Det udspandt sig ved 21.30- tiden på et område mellem nogle boligblokk­e på Gadelandet i Husum i København.

Her var seks unge forsamlet, da en maskeret mand småløbende sneg sig ind på dem og affyrede en serie skud.

Tre personer blev ramt. Den ene i maven, en anden i skinnebene­ne og den sidste i anklen.

Det kunne tilhørere ved retssagen ved selvsyn se, da anklageren under sin forelæggel­se af sagen fremviste overvågnin­gsvideoen.

Selve episoden varede kun få sekunder, før gerningsma­nden løb tilbage til flugtbilen, som han stak af i.

Med venstre hånd

Men videoen afslører, at gerningsma­nden var venstrehån­det.

Flugtbilen, en sort VW Passat, der havde påsat stjålne polske nummerplad­er, blev den efterfølge­nde aften fundet brændende på Borgmester G. Jensens Vej i Rødovre.

Her havde bilbranden i øvrigt spredt sig til yderligere biler, der holdt parkeret tæt ved.

I det udbrændte vrag fandt politiets efterforsk­ere en venstrehån­ds- handske, der havde krudtparti­kler på sig.

Fandt 13 kilo hash

Under sin forelæggel­se nævnte anklagere ikke noget motiv. Men politiet har tidligere meldt ud, at et tyveri af et parti hash kan spille en rolle.

Og anklageskr­iftet beskriver, hvordan politiet fandt 13 kilo hash i en lejlighed i Rødovre, da man man slog til og anholdt flere af de nu tiltalte.

Politiet vurderer ligeledes, at de seks tiltalte er en del af en gruppering kaldet Kærene efter et område i Rødovre.

I anklageskr­iftet beskrives det desuden, at denne gruppering på daværende tidspunkt var i konflikt med en bandestruk­tur i Husum.

 ?? FOTO: KENNETH MEYER ?? Politifolk på stedet, hvor tre unge blev ramt af skud en sommerafte­n i fjor.
FOTO: KENNETH MEYER Politifolk på stedet, hvor tre unge blev ramt af skud en sommerafte­n i fjor.
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark