Ekstra Bladet

23-ÅRIG FRIFUNDET OG LØSLADT

En 23- årig mand blev i går løsladt fra fængslet, efter at Østre Landsret har omstridt dom på syv år

-

En 23-årig mand blev i november idømt syv års fængsel og udvisning for bestandig, men i går gik dørene til Vestre Fængsel op, og han blev lukket ud i friheden. Nalaye Barre blev ved Københavns Byret sidste år kendt skyldig i at have affyret otte skud under bandekonfl­ikten i hovedstads­området i 2017.

Men det er Østre Landsret ikke enig i, og Nalaye Barre er derfor blevet frifundet.

Helt fri

Det fortæller Barres advokat, Michael Juul Erichsen.

– Der skulle først komme skyldkende­lse mandag, men der er blevet voteret i dag, og retten er kommet frem til, at han ( Barre, red.) skal frifindes. Derfor har den givet besked om, at han skulle løslades.

– Nu er han helt fri, siger forsvarere­n.

Nalaye Barre, der har somaliske rødder, men er født og opvokset i Danmark, har tidligere fortalt, at han er medlem af banden Loyal To Familia ( LTF).

Sagen drejer sig om otte skud, der blev affyret mod mod en sort VW Passat i Esromgade i København i august 2017. I køretøjet sad tre personer med tilknytnin­g til den rivalisere­nde bande Brothas.

Ingen blev ramt, men byretten mente, at de tre Brothas- medlemmer blev udsat for livsfare på grund af skudsalven. Episoden skete i forbindels­e med en bandekonfl­ikt, og derfor voksede straffen automatisk til et højere niveau.

Søger erstatning

Selv forestille­r forsvarere­n sig, at nye oplysninge­r om en handske, der skulle have Barres dna på sig, har været afgørende i landsrette­n.

– Jeg føler, at der er kommet nogle oplysninge­r frem om dna i handsken. Jeg mener, at man med ret stor sikkerhed kunne bevise, at den blev kastet af en anden person på gerningsst­edet, siger forsvarere­n.

– Jeg er meget, meget tilfreds med udfaldet og mener, at det er det rigtige resultat ud fra beviserne.

Nalaye Barre nåede at afsone cirka halvandet års fængsel. Det søger han erstatning for, oplyser Michael Juul Erichsen.

Jeg er meget, meget tilfreds med udfaldet

 ?? FOTO: JAKOB JØRGENSEN ?? Den 23- årige blev sidste år dømt for et skyderi i København i forbindels­e med en bandekonfl­ikt. Nu er han frifundet.
FOTO: JAKOB JØRGENSEN Den 23- årige blev sidste år dømt for et skyderi i København i forbindels­e med en bandekonfl­ikt. Nu er han frifundet.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark