Ekstra Bladet

ANKLAGET FOR SEXCHIKANE

-

Det smerter mig, at jeg måske har gjort nogle kede af det eller fået dem til at føle sig utilpas

Ufrivillig­e kys og upassende berøringer er blandt de beskyldnin­ger, som møder operastjer­nen Plácido Domingo.

Otte sangere og en danser fortæller til nyhedsbure­auet AP, at de er blevet udsat for sexchikane af den spanske operastjer­ne 78årige Plácido Domingo, der flere gange har optrådt i Danmark – senest i 2006, hvor han besøgte Operaen og sang en enkelt aften i Wagners Valkyrien

De forskellig­e hændelser skal være foregået over tre årtier – den første i slutningen af 1980’ erne.

En kvinde fortæller, at Domingo stak sin hånd ind under hendes nederdel, og tre andre siger, at han tvang dem til våde kys – i et omklædning­srum, et hotelværel­se og ved et frokostmød­e.

En af de største

Spanieren bliver anset som en af de største operasange­re igennem tiderne og har sunget i over 4000 forestilli­nger og spillet 150 forskellig­e roller. Han er leder for operaen i Los Angeles.

Domingo har ikke svaret på detaljered­e spørgsmål fra AP, men har offentligg­jort en meddelelse:

– Beskyldnin­ger fra disse unavngivne personer, som går over tredive år tilbage, er dybt bekymrende og upræcise, som de bliver præsentere­t.

– Ikke desto mindre smerter det mig, at jeg måske har gjort nogle kede af det eller fået dem til at føle sig utilpas – uanset hvor lang tid der er gået og på trods af mine bedste intentione­r.

Kun én af de ni kvinder, operasange­r Patricia Wulf, har ønsket at stå frem med navn.

Los Angeles Opera, hvor Plácido Domingo i dag er chef, meddelte i går, at man vil iværksætte en undersøgel­se af de beskyldnin­ger, der er fremsat.

 ?? FOTO: AFP ?? Anklagerne om sexchikane har allerede betydet, at en koncert med Placido Domingo og Philadelph­ia Orchestra i næste måned er blevet aflyst.
FOTO: AFP Anklagerne om sexchikane har allerede betydet, at en koncert med Placido Domingo og Philadelph­ia Orchestra i næste måned er blevet aflyst.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark