En håndsrækning til fangevogterne
har vi debatteret, I ADSKILLIGE ÅR om det er en kommunal kerneopgave at oprette svømmebørnehold kun for brune piger, hvor mænd ikke må være i svømmehallen samtidigt. Standpunktet fra tilhængerne er som regel noget i stil med, at den gruppe af piger ellers aldrig – grundet deres familiers grove sociale kontrol – ville blive en del af foreningslivet.
så i København i den heldiNU ER VI ge situation, at vi for ikke så længe siden har fået en ny borgmester fra Alternativet ( den sidste var ham der gik af, efter at han havde brugt en formue på at få en veninde til at indrette sit kontor med blandt andet noget, der lignede en gigantisk gokkesok, husker I nok).
borgmester har vi ikke DEN NYE hørt så meget til endnu, men her den anden dag fremkom Franciska Rosenkilde dog med en offentlig holdning over i Tante Berlingske. Hun opsummerer her ovenstående standpunkts-udlægning fornemt, og udvikler det en smule med blandt andet denne perle:
’ At tilbyde kønsopdelt svømning er for mig ikke at indsnævre de danske frihedsidealer. Det er at imødekomme forskellige borgeres præferencer. En håndsrækning, der gør en forskel’.
altså, at i stedet STANDPUNKTET ER for at gøre noget ved, at de her piger er underlagt så voldsom en social kontrol, at selv meget unge piger ikke må være i en svømmehal, hvor der er mænd til stede, så vælger man i stedet at hjælpe familierne med at fastholde dem i segregationen og som ofre.
HÅNDSRÆKNING, som borgmeDEN steren omtaler, er altså ikke til pigerne, men til deres fangevogtere.
Men hun har da sikkert ret i, at det gør en forskel – eksempelvis får fangevogterne bedre tid til at kontrollere andre dele af deres døtres liv, hvis de kan uddelegere overvågningen til kommunen i nogle timer hver uge.
De her piger fastholdes i et mentalt fængsel af deres familier, og hvorledes en borgmester nogensinde kan nå frem til, at løsningen på at den indespærring er at støtte gerningsmanden med at bygge fængslet større, så det bliver sværere at bryde ud af, er vanvittigt.
standpunkt er ikBORGMESTERENS ke et udtryk for tolerance, det er et udtryk for medvirken til social kontrol og intet andet.
Hvis borgmesteren nu faktisk kunne dokumentere, at når disse piger havde svømmet et par år, så ville forældrene pludseligt tillade, at de deltog i fælles aktiviteter med drenge, at de fik lov til at gå i byen, at de måtte tage med på rusture eller deslige, så var der måske en pointe til hendes brug af skatteborgernes penge.
Eksempelvis får fangevogterne bedre tid til at kontrollere andre dele af deres døtres liv, hvis de kan uddelegere overvågningen til kommunen
undersøgelse er det MEN EN SÅDAN vist aldrig lykkes nogle at lave, men kedelige fakta skal man selvfølgeligt aldrig lade sig stoppe af.
For hvem ved, måske Danmark bliver de første, der kan bevise, at man godt kan udvikle frihed og trang til demokrati i familierne, hvis man blot hjælper med og finansierer at indespærre pigerne i et mentalt fængsel.