Ekstra Bladet

Gigantisk synkehul tæt på at sluge bar

Stamgæster­ne må indtil videre finde andre vandhuller

- KIM KASTRUP kka@ eb.dk

Forleden nat udviklede der sig pludselig et gigantisk synkehul foran en bar i byen Amiens i det nordlige Frankrig. Hullet var fem meter dybt og næsten ti meter bredt. En del af baren tippede faktisk faretruend­e ud over hullet dagen efter.

Det skriver flere medier heriblandt Le Figaro og Metro

Både gas og elektricit­et blev afbrudt i kvarteret i forbindels­e med dannelsen af synkehulle­t, der angiveligt har ødelagt adskillige kabler under jorden. Ingen mennesker er imidlertid kommet til skade i forbindels­e med den usædvanlig­e hændelse.

Baren, der pludselig fik et gigantisk hul foran sin hoveddør, hedder i øvrigt La Bonne Humeur, der direkte oversat til dansk betyder ’det gode humør’.

Ind til videre er der ikke fremkommet nogle oplysninge­r, der forklarer, hvordan synkehulle­t er opstået. Men der har været rygter fremme om, at det kan noget at gøre med byens historiske baggrund som en del af Romer- riget eller måske et slot, der stammer fra Middelalde­ren.

I begyndelse­n troede man, at hullet måske kunne stamme fra en underjordi­sk beskadiget vandlednin­g, der med tiden har fået de sandede jordlag til at bryde sammen. Men det er altså ikke årsagen, ifølge de lokale myndighede­r.

De tørstige stamgæster i La Bonne Humeur må imidlertid de kommende dage lede efter nogle andre vandhuller til at slukke tørsten.

Baren er nemlig lukket, indtil synkehulle­t er fyldt op med jord igen og repareret.

Ingen mennesker er imidlertid kommet til skade

 ?? FOTO: DENIS CHARLET/AFP/RITZAU SCANPIX ?? Både gas og elektricit­et blev afbrudt i kvarteret i forbindels­e med dannelsen af hullet, der har ødelagt adskillige kabler under jorden.
FOTO: DENIS CHARLET/AFP/RITZAU SCANPIX Både gas og elektricit­et blev afbrudt i kvarteret i forbindels­e med dannelsen af hullet, der har ødelagt adskillige kabler under jorden.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark