Ekstra Bladet

FIK MORD- DEBUT SOM 12-ÅRIG

BETALT REVOLVERMA­ND: En ung fyr på 17 havde en lang række drab bag sig, da han blev arresteret i Colombia

- TIM PANDURO Kilder: colombiare­ports.com, caracoltv.com, ibtimes.co. uk, dailymail.co. uk, elpais.com.co, economist.com

Kunderne i butikscent­eret San Andresito del Sur blev vidner til en brutal henrettels­e 28. september 2016.

En 33- årig bilforhand­ler blev skudt ned bagfra og bagefter aflivet med flere skud i hovedet.

Siden blev en sikkerheds­vagt, der ilede til, skudt iskoldt ned, inden morderen hoppede op bag på en motorcykel, som lynhurtigt forsvandt.

Drabene var tragiske, men ikke i sig selv chokerende i storbyen Cali i det sydlige Colombia.

Byen er placeret i et område, der ligger strategisk godt for narkotrafi­k. Det giver mange opgør mellem narkokarte­ller og mere lokale bander, der samtidig bruger ekstrem vold, når forretning­sdrivende ikke betaler de krævede beskyttels­espenge.

Det kan ses på drabsstati­stikkerne. Drabene i indkøbscen­teret var blot to blandt godt 1300 samme år i den 2,5 millioner mennesker store by. Til sammenlign­ing var der 50 drab i hele Danmark samme år.

Alligevel satte drabene i indkøbscen­teret gang i en menneskeja­gt. Videooverv­ågning viste, at morderen var lederen af en brutal bande kaldet Los del Ave, og i februar 2017 kunne politiet på Twitter og ved en pressekonf­erence prale af deres fangst.

Den lille bønne

Arrestatio­nen trak overskrift­er i store dele af verden. Billederne viste en ung knægt iført en sort hættetrøje med et dødningeho­ved som motiv. Den jagede morder og bandeleder var blot 17 år gammel, men alligevel en erfaren kriminel. Gennem fem år havde han under navnet Frijolito – det betyder ’ lille bønne’ – markeret sig som en koldblodig morder og bandeleder, som selv voksne bandemedle­mmer adlød uden tøven.

Det lokale politi fortalte, at de betragtede drengen som yderst farlig. Han var ifølge ordenshånd­hæverne sit nabolags svøbe. Ud over at være ansvarlig for adskillige røverier og tilfælde af afpresning havde han mindst 30 drab på samvittigh­eden. Tilsynelad­ende var drabene en særlig interesse for ham.

Tilnavnet Frijolito valgte han selv fra en roman, der handlede om lejemorder­e. Og drabene var ifølge politiet både begået på eget initiativ og mod betaling fra andre og mere magtfulde bander og karteller.

Fri om få år

På grund af sin unge alder blev Frijolito anbragt på en ungdomsins­titution. Colombians­k politi fortalte dengang, at han ville blive flyttet til et fængsel for voksne, så snart han rundede 18 år.

Der skal han næppe være særlig længe. Selv om dommen over den morderiske dreng ikke er offentligg­jort, forbyder colombians­k lov, at unge under 18 får mere end otte års fængsel. Over for lokale medier anslog en advokat, at straffen kunne ende helt nede på to år bag tremmer.

Voksne bandemedle­mmer adlød uden tøven

Loven forbyder, at unge under 18 får mere end otte års fængsel

 ?? POLITIFOTO ?? Farlig fangst
Med ryggen til fremvises teenagemor­deren ’ Frijolito’ af colombians­k politi efter anholdelse­n sidste år. Han blev betegnet som yderst farlig.
POLITIFOTO Farlig fangst Med ryggen til fremvises teenagemor­deren ’ Frijolito’ af colombians­k politi efter anholdelse­n sidste år. Han blev betegnet som yderst farlig.
 ?? FOTO: RITZAU SCANPIX ?? Selvom der er sluttet fred med den største guerilla i Colombia, kræver tårnhøj kriminalit­et stadig mange liv. Her er ses ligene af bagbundne mænd, der blev fundet skudt nær Cali.
FOTO: RITZAU SCANPIX Selvom der er sluttet fred med den største guerilla i Colombia, kræver tårnhøj kriminalit­et stadig mange liv. Her er ses ligene af bagbundne mænd, der blev fundet skudt nær Cali.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark