Ekstra Bladet

MYSTIK OM MUDDERPLET­TEN

SVÆRE BETINGELSE­R: Havde spillerne bedt om at få straffespa­rkskonkurr­encen flyttet til den anden ende, så kunne de have fået det

- MORTEN KIERSGAARD ESPERSEN mke@ eb.dk

22 straffespa­rk måtte Røde Stjerne og FC København igennem, før der var fundet en afgørelse i Champions League- kvalifikat­ionen til serbernes fordel.

Fem FCK- straffespa­rk og fire Røde Stjerne- straffespa­rk blev brændt, og flertallet røg over mål – primært fordi straffespa­rkspletten var så mudret, at straffespa­rkskytten som en anden speedway- kører måtte stampe løs for at sikre det mindste fodfæste.

Man kunne undre sig over, at der ikke bare blev sparket i den anden ende af banen.

Ens for begge hold

– Det kunne man godt have valgt, men vi ved jo ikke, hvordan den anden straffespa­rksplet så ud, sagde tidligere topdommer Claus Bo Larsen, da Ekstra Bladet fangede ham i går.

– Men det var meget mystisk. Vi kunne jo se, at når spillerne trådte ned i jorden, så hoppede bolden. Det var umuligt for skytterne ikke at skyde over nogle gange.

– Burde dommeren have flyttet straffespa­rkskonkurr­encen ned i den anden ende?

– Nej, for det er jo ens for begge hold. Men hvis spillerne havde bedt om det, kunne man godt have gjort det, siger Claus Bo Larsen.

– Har du oplevet noget lignende?

– Nej, jeg har aldrig set så mange spark i en straffespa­rkskonkurr­ence. Det er synd for de spillere, der brænder, for de sparkede jo over i bedste Elkjær- stil.

– Der har måske nok været længere straffespa­rkskonkurr­encer før, men måske ikke nogen, hvor straffespa­rkspletten har været så dårlig?

– Jeg har aldrig set det sådan. Jeg har oplevet, at det har blæst så meget, at bolden har haft svært ved at ligge stille, og så har der også tidligere været fejet sne rundt om pletten, så man har kunnet stå nogenlunde fast, men det var helt umuligt her.

– Hvis begge anførere havde sagt, at det her er et ’ no go’, så kunne de være flyttet ned i den anden ende, så det mere var en sportslig afgørelse. Men igen, vilkårene var ens for begge, siger Claus Bo Larsen.

Flere har peget på, at den serbiske målmand, Milan Borjan, ikke helt fulgte reglerne, men den tidligere topdommer mener ikke, at keeperen skulle have være straffet.

– Nej, ikke for den ene gang, han springer for tidligt, for det er jo det menneskeli­ge øje, der skal fange det.

– Og man kan jo altid finde ting. Grytebust er jo også oppe at røre overligger­en, siger Larsen.

Et skridt ud

Der er netop kommet nye regler for, hvad målmanden må på straffespa­rk.

– De må tage et skridt ud, men skal beholde det ene ben på stregen. I gamle dage skulle de jo have begge ben på stregen.

– Jeg husker, at Lars Høgh altid tog et skridt ud og også har lært sine målmænd, at de bare skal gøre det, for bliver det opdaget, så får de en chance mere, siger Larsen.

Onde tunger har peget på, at dommeren ikke gjorde noget ved Røde Stjernekee­perens lovovertræ­delser, fordi han så ville få endnu et gult kort og blive udvist.

Det nægter Claus Bo Larsen dog at tro på og peger på, at litauiske Gediminas Mazeika i øvrigt dømte en rigtig god kamp.

Det var meget mystisk. Vi kunne jo se, at når spillerne trådte ned i jorden, så hoppede bolden

 ??  ??
 ?? FOTO: ANDERS KJÆRBYE/ RITZAU SCANPIX ?? Victor Nelsson kigger på straffespa­rkspletten sammen med dommer Gediminas Mazeika.
FOTO: ANDERS KJÆRBYE/ RITZAU SCANPIX Victor Nelsson kigger på straffespa­rkspletten sammen med dommer Gediminas Mazeika.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark