Ekstra Bladet

DESPERADO LARS Ellemann lurer i kulissen

Tæt på at blive væltet af sine egne

- KRISTIAN B. LARSEN JAMES KRISTOFFER MILES STEEN LARSEN JONAS SAHL kbl@ eb.dk; jkm@ eb.dk; steen@ eb.dk; sahl@ eb.dk

Kritikken er haglet ned over næstforman­d Kristian Jensen ( V) på det seneste, men Venstre- formand Lars Løkke Rasmussen mærker også varmen fra et ulmende oprør.

En håndfuld helt centrale Venstre- folk – også fra Løkkes egen fløj – oplyser til Ekstra Bladet, at de vil have gjort rent bord og give partiet en helt ny start uden hverken Lars Løkke Rasmussen eller Kristian Jensen i front.

I de seneste dage har flere og flere slået til lyd for, at Jakob Ellemann- Jensen skal være ny formand for det største borgerlige parti.

Den kendsgerni­ng har fået Lars Løkke til endnu en gang at kæmpe indædt for egen overlevels­e, vurderer en lang række Venstre- kilder over for Ekstra Bladet.

Åbent mod Løkke

Blandt de Venstre- folk, som tør gå åbent imod Lars Løkke, er regions- boss Stephanie Lose, som ifølge flere kilder på forretning­sudvalgsmø­det onsdag aften gjorde det klart, at det er tid til udskiftnin­g på begge formandspo­ster i partiet. Venstre- kvinden er ikke vendt tilbage på Ekstra Bladets henvendels­er.

Flere kilder i Venstre mener endda, at hvis der var en skriftlig afstemning i partiets hovedbesty­relse i dag, så ville både Lars Løkke og Kristian Jensen stå uden job

Men flere andre topfolk er kommet til samme erkendelse.

Det er således ren ønsketænkn­ing fra Lars Løkke og Kristian Jensen, hvis de tror, at der nu kommer ro på i partiet.

Sådan lyder vurderinge­n fra en lang række centrale kilder i Venstre, efter at formandska­bet i går meldte ud, at der nu var ’ luftet ud’ og erklæret enighed i kølvandet på den seneste tids uro i partiet.

Spørgsmål om tid

– Der er ingen, der tror på, at det her er nogen løsning, bare fordi man nu erklærer enighed. Det er bare et spørgsmål om tid, før det blusser op igen, siger et toneangive­nde medlem af Venstres folketings­gruppe.

– Der er heller ingen i folketings­gruppen, som jeg har talt med, der tror på det.

– Det skulle da lige være de nyvalgte, lyder det fra Vmedlemmet, som ønsker at være anonym af hensyn til repressali­er ved at stå frem.

Den nye påståede enighed i Venstres formandska­b er konkret udmøntet ved et notat på baggrund af Venstres forretning­sudvalg, som slår fast, at al magt ligger hos Venstres formand.

’ Udover at være stedfortræ­der, hvis formanden får forfald, tildeles næstforman­den opgaver i partiet ved at opnå valg til poster eller ved delegation fra formanden’, står der i notatet.

Stor modstand

Det ser dog ud til at være op ad bakke for Lars Løkke. Flere kilder spår stor modstand over for det eksisteren­de formandska­b i de lokale Venstre- afdelinger i blandt andet Sønderjyll­and, Nordjyllan­d og på Sjælland.

Flere kilder i Venstre mener endda, at hvis der var en skriftlig afstemning i partiets hovedbesty­relse i dag, så ville både Lars Løkke og Kristian Jensen stå uden job.

Analysen blandt flere Venstre- folk lyder, at en tredjedel vil af med Lars Løkke. En anden tredjedel vil af med Kristian Jensen. Den sidste tredjedel vil af med begge, og på den måde er der mere end halvdelen af stemmerne mod både formand og næstforman­d.

Der er ingen, der tror på, at det her er nogen løsning, bare fordi man nu erklærer enighed

 ??  ??
 ?? FOTO: JENS DRESLING ?? Har han modet
Lars Løkke risikerer at ryge helt på porten. Jakob Ellemann-Jensen ( tv.) tygger i øjeblikket på, om han har modet til at gå efter den øverste post i Venstre.
FOTO: JENS DRESLING Har han modet Lars Løkke risikerer at ryge helt på porten. Jakob Ellemann-Jensen ( tv.) tygger i øjeblikket på, om han har modet til at gå efter den øverste post i Venstre.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark