Ekstra Bladet

TOBIAS OVERFALDET MED KNIV

DE SPURGTE OM JEG VAR BØSSE: Tobias Aakast fortæller, at han blev udsat for en hadforbryd­else, da en gruppe unge drenge overfaldt ham alene på baggrund af hans seksualite­t

- FILIZ YASAR FOTO: ANTHON UNGER fy@ eb.dk

For de fleste københavne­re er Islands Brygge en oase, der bliver forbundet med havnebad, hygge og grill. Men ikke for 22- årige Tobias Aakast, der er biseksuel. Natten til lørdag 10. august blev han overfaldet af en gruppe bestående af 10- 12 drenge, mens han sad og drak øl med sin ven:

– De kommer hen til os og spørger, om vi er bøsser. Det svarer vi så ja til, og derfra begynder de at skubbe og kaste cigaretsko­dder efter os, siger Tobias Aakast, da Ekstra Bladet møder ham på den selvsamme bænk, hvor episoden fandt sted.

Og selvom han og vennen ikke er kærester, beslutter de sig for at gå væk fra den voldelige gruppe. Men det får kun volden til at eskalere yderligere, fortæller han.

Sparker og slår

– Først sparker de min ven ned og slår ham. Jeg indser, at jeg ikke kan gøre noget, fordi jeg er alene. Så jeg prøver at skaffe hjælp, men der ser jeg, at der er en, som trækker en kniv og går direkte efter mig.

Han prøver at parere med en tom flaske, men bliver i stedet stukket i armen med gerningsma­ndens kniv blot to cm fra hovedpulså­ren og ender med at blive syet med 16 sting på hospitalet. Ifølge Tobias Aakast gik gruppen primært efter ham, fordi han sad med en anden fyr:

– De blev ved med at råbe ’ kom her din lille bøsse’ og ’ bøsserøve’. Jeg er blevet overfaldet flere gange tidligere, udelukkend­e fordi folk kan se, jeg er til fyre. Men det er første gang, jeg bliver overfaldet med kniv, siger Tobias Aakast, som har anmeldt hændelsen til Københavns Politi. De bekræfter over for Ekstra Bladet at have modtaget anmeldelse­n, og tre personer er blevet sigtet for vold.

Op til Pride- ugen

Manden, der førte kniven, er stadig på fri fod, men politiet efterforsk­er sagen.

I morgen løber Copenhagen Pride- paraden af stablen i de københavns­ke gader. Det har ikke fået Tobias Aakast til at skifte mening om, hvorvidt han går med til paraden eller ej.

– Jeg gider ikke at være sådan én, der lever i frygt. De skal ikke have lov til at bestemme. Jeg skal ikke begrænse mig, bare fordi andre er nogle idioter.

– Føler du dig utryg ved at være på Islands Brygge eller andre steder i København?

– Ja, jeg skal aldrig være på Islands Brygge igen. Jeg er vant til, at folk råber ad mig på gaden. Lad folk råbe, hvad de vil. Men når de begynder at henvende sig til én, fordi man har en anden seksualite­t end dem, dét forstår jeg ikke. Hvorfor skal jeg komme til skade af den grund? Det er, som om de først får nok, når de gør decideret skade på én.

I 2017 registrere­de politiet 446 sager, som efter Rigspoliti­ets opfattelse kan karakteris­eres som hate crimes. I disse 446 sager er der rejst sigtelse i 95 sager mod i alt 102 personer.

Først sparker de min ven ned og slår ham. Jeg indser, at jeg ikke kan gøre noget

 ?? PRIVATFOTO ?? Hvis kniven havde været to cm tættere på hovedpulså­ren, havde det været rigtig slemt, siger Tobias Aakast. Overfaldet flere gange
– De blev ved med at råbe ’ kom her din lille bøsse’ og ’ bøsserøve’. Jeg er blevet overfaldet flere gange tidligere, udelukkend­e fordi folk kan se, jeg er til fyre. Men det er første gang, jeg bliver overfaldet med kniv, siger Tobias Aakast.
PRIVATFOTO Hvis kniven havde været to cm tættere på hovedpulså­ren, havde det været rigtig slemt, siger Tobias Aakast. Overfaldet flere gange – De blev ved med at råbe ’ kom her din lille bøsse’ og ’ bøsserøve’. Jeg er blevet overfaldet flere gange tidligere, udelukkend­e fordi folk kan se, jeg er til fyre. Men det er første gang, jeg bliver overfaldet med kniv, siger Tobias Aakast.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark