Ekstra Bladet

Anderson døde med en fod på bremsen og en telefon i hånden

Et blodigt opgør mellem to amerikansk­e rocker- klubber endte med et veltilrett­elagt mord på åben gade

- EMMA BUSK eb@ eb.dk

Han holder for rødt på en hovedvej i Tampa, Florida i sin sorte pickup truck og tjekker sin telefon ganske uvidende om, at han om få sekunder skal blive offer for et koldblodig­t hævndrab.

To sortklædte mænd på motorcykle­r kører op på siden af ham.

Den ene affyrer fem velplacere­de skud med en halvautoma­tisk pistol gennem ruden, og rockerpræs­identen Paul Anderson er dræbt på stedet.

Likviderin­gen af Anderson, som var præsident for rockerklub­ben Outlaws' chapter Cross Bayou, fandt sted 21. december 2017.

De to maskerede mænd var Christophe­r ’ Durty’ Cosimano, 31, og Michael ’ Pumpkin’ Mencher, 52, fra chapteret Killsborou­gh i rockerklub­ben 69' ers.

Begge mænd er nu blevet kendt skyldige i at have planlagt og udført drabet på Anderson.

Blodig afslutning på hævntogt

Motivet for drabet på den 44- årige Outlaws- præsident var ifølge anklageren hævn.

Det fremhævede­s i retten, at Paul Anderson sammen med en gruppe Outlaws- rockere i april 2017 stødte på to medlemmer af den rivalisere­nde gruppe 69' ers på en lokal restaurant, hvor de overfaldt dem og stjal deres læderveste.

I retsdokume­nter fra anklagemyn­digheden i Florida, som Ekstra Bladet har indsigt i, står det beskrevet, at 69' ers- rockerne krævede to Outlaws' liv for tabet af vestene.

Det førte til en lang række hævnaktion­er, heriblandt et drabsforsø­g og nedbrændin­gen af et Outlaws- klubhus. I sidste ende blev det præsidente­n Paul Andersons død, der satte det blodige punktum.

En overvågnin­gsvideo fra et betalingsa­nlæg på hovedvej 54 i Florida blev et meget afgørende bevis i sagen.

På videoen ses to maskerede rockere på motorcykle­r komme kørende 54 sekunder efter Andersons pickup truck.

De indhenter ham ved et lyskryds, hvor han møder sit endeligt.

– Han døde med en fod på bremsen og en telefon i hånden, sagde assisteren­de anklager Natalie Adams om Anderson under retssagen mod Cosimano og Mencher.

Tiltalen, som de begge nu er kendt skyldige i, lød på, at begge rockere havde været med til at planlægge drabet, mens anklageren pegede på Cosimano som den, der førte våbenet.

Anklageren­s teori var desuden, at Mencher var med for at sørge for at eksekvere drabet, hvis Cosimano fejlede.

Den ene affyrer fem velplacere­de skud med en halvautoma­tisk pistol gennem ruden, og rockerpræs­identen er dræbt på stedet

 ?? POLITIFOTO ?? Var advaret Den dræbte rockerpræs­ident, Paul Anderson, var blevet advaret af politiet om, at hans rivaler fra 69’ers ønskede ham død.
POLITIFOTO Var advaret Den dræbte rockerpræs­ident, Paul Anderson, var blevet advaret af politiet om, at hans rivaler fra 69’ers ønskede ham død.
 ?? POLITIFOTO ?? De to maskerede hævnere Cosimano og Mencher blev fanget på en overvågnin­gsvideo, da de satte efter Outlaws- bossen Paul Anderson 21. december 2017.
POLITIFOTO De to maskerede hævnere Cosimano og Mencher blev fanget på en overvågnin­gsvideo, da de satte efter Outlaws- bossen Paul Anderson 21. december 2017.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark