Ekstra Bladet

Ulla snydt for 100.000

OTTE MÆND FÆNGSLET: Sigtet for bedrageri for minimum fire millioner kroner mod en række kvinder

- EMMA BUSK em@ eb.dk

Tirsdag i sidste uge ringede telefonen hos 64-årige Ulla Hansen fra Næstved. En mand, der præsentere­de sig som Thomas, sagde, at han var tekniker ved hovedkonto­ret og lige skulle høre, om Ulla var i færd med at overføre 15.000 kroner til en udenlandsk konto.

Det kom helt bag på hende, og da manden tilbød at hjælpe med at standse overførsle­n, gav hun ham i god tro de oplysninge­r, han bad om.

Først da Ulla Hansen uden held prøvede at ringe tilbage til manden, gik det op for hende, at hun nok var blevet svindlet.

– Og da skyndte jeg mig at åbne computeren for at tjekke min konto, kunne jeg med det samme se, at der manglede 100.000 kroner, fortæller Ulla Hansen, da Ekstra Bladet taler med hende.

Ulla Hansen er en dem, der den seneste tid er blevet narret til at give deres oplysninge­r af det formodede netværk af bedragere, som i går blev fremstille­t i grundlovsf­orhør.

Otte unge mænd er fængslet i sagen. De er sigtet for at have franarret deres ofre minimum fire millioner kroner.

De nægter sig alle skyldige.

Gav NemID- oplysninge­r

Ulla Hansen fortæller, at manden, der ringede, pressede på for at få hende til at finde nogle bestemte oplysninge­r på hendes NemID.

Det var først bagefter, at hun fandt det mistænksom­t, at han havde virket så ivrig.

– Jeg tænkte slet ikke i de baner på det tidspunkt. Jeg tænkte, det er da pænt af ham. Han sidder nede på et hovedkonto­r og er tekniker, så han har nok forstand på det.

– Jeg havde jo tiltro til ham. Men det er i hvert fald slut nu med at have tiltro til nogen, siger Ulla Hansen.

Rigtig mange penge

For 64- årige Ulla Hansen er de 100.000 kroner, der blev stjålet fra hendes konto, rigtig mange penge. Det var penge, hun havde fået tilkendt i erstatning efter at have gennemgået en operation for brystkræft sidste år.

Hun havde planlagt at bruge pengene på at forsøde tilværelse­n og måske tage ud at rejse, men selvom der kun gik kort tid, før hun opdagede de manglende penge, var der ikke så meget at gøre. Banken spærrede hendes konto, men kunne ikke annullere overførsle­n.

Ulla Hansen har endnu ikke kunnet få et svar på, om hun kan få sine 100.000 kroner igen.

Jeg havde jo tiltro til ham. Men det er i hvert fald slut nu med at have tiltro til nogen

 ??  ??
 ?? FOTO: PER RASMUSSEN ?? Prøvede igen Ulla Hansen fortæller, at det også blev forsøgt at hæve penge fra kontoen dagen efter, at de 100.000 var forsvundet. På dette tidspunkt var kontoen heldigvis spærret.
FOTO: PER RASMUSSEN Prøvede igen Ulla Hansen fortæller, at det også blev forsøgt at hæve penge fra kontoen dagen efter, at de 100.000 var forsvundet. På dette tidspunkt var kontoen heldigvis spærret.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark