Ekstra Bladet

Otte sigtet: Snød ældre kvinder for millioner

-

Otte unge mænd blev i går fremstille­t i grundlovsf­orhør, sigtede for på bedrageris­k vis at have franarret penge fra især midaldrend­e og ældre kvinder.

Der er tale om seks mænd i 20' erne og to, som er under 20.

Anklagemyn­digheden beskrev under retsmødet, at den gængse metode for bedragerie­t var at ringe op og stresse offeret til at videregive deres kontooplys­ninger eller NemID- oplysninge­r. Det kunne for eksempel være ved at sige, at de hurtigt kunne standse en mistænkeli­g overførsel, som var i gang.

Omfanget af bedragerie­t er endnu ikke fuldt opgjort, men anklagemyn­digheden vurderede, at der er tale om et samlet beløb på ’ ikke under fire millioner kroner’.

Alle de sigtede nægter sig skyldige, og kun én var indstillet på at afgive forklaring til retsmødet.

Ofrene er ældre kvinder

Politiet oplyste efter anholdelse­n af de otte mistænkte, at der var tale om en koordinere­t fremgangsm­åde, og at netværket af telefonbed­ragere hovedsagel­igt har udset sig ældre kvinder som deres ofre.

– Der er flere eksempler på folk, der har mistet hele deres opsparing, som ellers skulle være det økonomiske fundament i deres alderdom, siger Torben Henriksen, der er vicepoliti­inspektør i Københavns Politis afdeling Særlig Efterforsk­ning Øst, i en pressemedd­elelse.

De kvindelige ofre er blandt andet fra Næstved, Hillerød og Svendborg.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark