Ekstra Bladet

PRESSET NETTO VISER PINLIG RAPPORT

Efter fødevareko­ntrollen forleden fandt gammel fisk og kødpålæg, offentligg­ør Netto frivilligt en sur kontrolrap­port

- CHRISTIAN KLOSTER kloster@ eb.dk

I øjeblikket sidder jurister hos Fødevareko­ntrollen og beslutter, om Netto på Tagensvej i København skal straffes med to bøder på 5000 til 10.000 kroner.

For efter tip fra en vred kunde rykkede fødevaremy­ndighedern­e mandag ud på anmeldt besøg i butikken, hvor der rigtignok var masser af fisk og kødpålæg med overskrede­t holdbarhed.

Listeria- risiko

Kamsteg og rullepølse var 12- 13 dage over ’ bedst før’datoen, men værre var det, at det listeria- risikable hellefisk var fem dage over sidste anvendelse­sdato.

De var ligesom for gamle øko- rejer og et par gamle makreller farlige at spise.

Det er ganske enkelt ikke godt nok, at vi i den pågældende butik ikke fanger varerne

I alt fandt man 41 gamle varer blandt de friske varer i køledisken.

Ekstra Bladet har gennem det seneste år sat fokus på gammel mad i dagligvare­handlen.

Især er det blevet afsløret, at Netto har udfordring­er. Nogle, som Netto har forsikret om, at man arbejder intenst på at løse.

Deler med Ekstra Bladet

’ Netop fordi at vi tager fødevaresi­kkerheden så alvorligt og er så opsatte på at minimere antallet af datovarer, vil vi gerne dele kontrolrap­porten, som endnu ikke er offentligg­jort, med dig,’ skriver presseansv­arlig i Salling Group Kasper Reggelsen til Ekstra Bladet.

Han vedlægger kontrolrap­porten, som endnu ikke er blevet offentligg­jort af Fødevarest­yrelsen, hvor jurister altså først skal verificere, at kontrollør­en har ret i, at det skal sanktioner­es med bøder og to sure smileyer.

Ekstra Bladet har tidligere beskrevet, hvordan ansatte på tværs af Netto- butikkerne ihærdigt forsøger at hjælpe hinanden til at løse problemet.

Skuffet over fejl

’Det er ingen hemmelighe­d, at vi har stort fokus på emnet – og desto mere skuffet er vi over, at det er fejlet i butikken,’ skriver Reggelsen.

’ Det er ganske enkelt ikke godt nok, at vi i den pågældende butik ikke fanger varerne, som selvfølgel­ig skulle være fundet i vores faste kontroller. Hverken vi eller andre butikker kan gardere os fuldstændi­gt mod datovarer, som er en branchepro­blematik.’

Det har han ret i. Dagli’ Brugsen i Ribe og Fakta i Roskilde har på det seneste fået bøder og sure smileyer for at sælge gammel mad.

Smiley- toppen

’Der findes desværre ingen fejlfrie systemer, hvorfor vi alle kommer til at misse en vare eller to indimellem. Men det ændrer ikke ved, at dette er skidt – ikke mindst fordi vi generelt ligger i toppen blandt dagligvare­kæderne, når det gælder smiley- resultater,’ lyder det fra Netto.

Det er i Danmark ulovligt at sælge varer, hvor ’sidste anvendelse­sdato’ er overskrede­t.

Forbudt sig selv

Mad, hvor ’ bedst før’- datoen er overskrede­t, må faktisk sælges, hvis de er tydeligt markedet som datovarer.

Imidlertid har de dagligvare­kæder i Danmark forbudt sig selv at sælge sidstnævnt­e type datovarer.

 ?? FOTO: HENNING HJORTH ?? Ekstra Bladet har gennem det seneste år sat fokus på gammel mad i dagligvare­handlen. Her er Maddetekti­ven på besøg hos Netto i Adelgade i København hvor der var masser af ’gamle’ madvarer. Fødevareko­ntrollens rapport med en meget sur smiley.
FOTO: HENNING HJORTH Ekstra Bladet har gennem det seneste år sat fokus på gammel mad i dagligvare­handlen. Her er Maddetekti­ven på besøg hos Netto i Adelgade i København hvor der var masser af ’gamle’ madvarer. Fødevareko­ntrollens rapport med en meget sur smiley.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark