Landbruget er ikke den eneste synder
Ingen af os ønsker forurenende stoffer i det vand, der udledes til åer, bække, fjorde og havet. Men den indsats, der skal til for at imødegå problemet, bør bero på faktiske målinger – i stedet for en jagt på syndebukke.
Landmændene har i mange år stået for skud og er blevet beskyldt for at lede kemirester og kvælstof ud via deres dræn. Faktiske målinger lavet hos landmændene fortæller nu en anden virkelighed.
Hvis vi skal sikre en god økologisk tilstand i vores vandmiljø, bør der måles for alt i vores spildevandstilslutninger fra såvel virksomheder som private husstande, både før og efter rensningsanlægget. Jeg – som er vant til at have kemi mellem hænderne på apoteket – fatter ikke, at man lader være.
Al produktion sætter spor, og vi moderne mennesker kan ikke leve uden kemi. Men hvis sporene skal reduceres mest muligt, skal vi jo vide, hvad der skal sættes i værk, for at behandlingen virker.
Går en 50-årig mand til læge, anslår lægen jo heller ikke, at fordi en stor procentdel af mænd på hans alder og med den buksestørrelse og øjenfarve har forhøjet blodtryk, at han så skal behandles som gennemsnittet uden forudgående målinger. Behandling af såvel sygdomme som fremmede stoffer omkring vandet kan kun ske ved at foretage målinger.
Ellers vil jeg i hvert fald nødigt behandles af min læge.
Mette Rosendal Farmaceut og landmandskone Knudsbølvej 31 Jordrup