Ekstra Bladet

Skjulte sig under håndklæde

22- årig svensk mand skal udleveres til Danmark i sag om eksplosion ved Skattestyr­elsen i København,

- CARSTEN NORTON no@ eb.dk

MALMØ (Ekstra Bladet): Tingsrätte­n i Malmø besluttede i går at udlevere den 22- årige svensker, som tirsdag blev anholdt og mistænkes for at stå bag eksplosion­en ved Skattestyr­elsen på Østerbro i København forrige tirsdag.

Det fremgik ikke af kendelsen, hvornår udlevering­en finder sted. Manden har efter svensk lov mulighed for at klage over beslutning­en om udlevering til 23. august.

Han forbliver varetægtsf­ængslet, hvilket han kan klage over i fem dage. Argumentet for varetægtsf­ængsling er blandet andet flugtrisik­o og frygt for, at manden på fri fod kan påvirke politiets efterforsk­ning.

En række effekter beslaglagt i forbindels­e med pågribelse­n af den 22- årige vil bliver overdraget til dansk politi.

Anklager Kristina Lindhoff Carleson pointerede ved en pressebrie­fing efter retsmødet, at der er tale om en dansk efterforsk­ning, og at de svenske myndighede­r derfor ikke kommer til at kommentere selve sagen. Hun understreg­ede desuden, at Sverige samarbejde­r med Danmark.

Håndklæde over hovedet

Tilhørerræ­kkerne var ved retsmødets begyndelse i sal 30 klokken 13.30 fyldt, og den mistænkte, som var iført en orange T- shirt, bar et håndklæde over hovedet, så hans ansigt ikke kunne ses.

Dommeren bad ved retsmødets begyndelse manden tage håndklædet til side, så han kunne se den mistænktes ansigt.

Anklageren argumenter­ede i retten for, at den 22årige skulle udleveres på baggrund af en nordisk arrestordr­e. Hun bad derudover om dørlukning.

Ud over udlevering havde retten ved dagens møde taget stilling til varetægtsf­ængsling og de beslag, der er foretaget i forbindels­e med pågribelse­n af den 22årige.

Dommeren valgte at imødekomme kravet om dørlukning, men bad inden lukningen om, at der blev oplyst, hvad politiet havde beslaglagt. Det drejede sig om computer, flere mobiltelef­oner, usb- stik, en PlayStatio­n, hukommelse­skort samt tøj og sko.

Hidtil ustraffet

Derpå blev pressen bedt om at forlade salen.

Den 22- årige har siden anholdelse­n siddet varetægtsf­ængslet i Sverige og har modsat sig udlevering­en. Derfor har han inden for tre døgn skullet stilles for en dommer i udlevering­sspørgsmål­et.

Manden er hidtil ustraffet.

Ud over den 22- årige er en 23- årig svensk mand mistænkt i sagen. Han er efterlyst internatio­nalt. Den pågældende har tidligere været politisk aktiv og har en voldsdom.

 ?? PRIVATFOTO ?? En 22-årig hidtil ustraffet mand skal udleveres fra Sverige til Danmark afgjorde retten i Malmø i går.
PRIVATFOTO En 22-årig hidtil ustraffet mand skal udleveres fra Sverige til Danmark afgjorde retten i Malmø i går.
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark