Ekstra Bladet

DAGENS HOROSKOP

- AF BENJAMIN LUNDBERG www.benjaminlu­ndberg.dk

VÆDDEREN 21/ 3-20/4

Du vil helst være i dit eget selskab for tiden, så du kan få lov til at tænke over et par ting, og måske også få mulighed for at dagdrømme lidt. I dag er der heldigvis meget bedre mulighed for det, end der var i går. Nyd en dag, hvor du bare kan gøre dét, som du har mest brug for.

TYREN 21/4-21/ 5

Du vil gerne bruge lørdagen i selskab med gode venner. Der må gerne være tid til at lytte, og til at bakke hinanden op i hver jeres drømme. Det kan også være, at du vil nyde at være sammen med folk, der har de samme drømme som dig. Nyd en dag, hvor der bliver lyttet intenst.

TVILLINGER­NE 22/ 5-21/6

Din fremtid er i fokus lige nu, og i dag har du fokus på dine store drømme. Det er ikke sikkert, at du har en plan for, hvordan du vil føre dem ud i livet lige nu, men du vil alligevel være glad for at tale med folk omkring dig om dem. Hvilke der holder i virkelighe­den, må tiden vise.

KREBSEN 22/6-22/ 7

Du har brug for at få lidt nye indtryk for tiden, og i dag vil du nok nyde en tur ud i det blå, hvis ellers vejret er til det. Ellers er der også massere af steder, hvor man kan opleve noget nyt indendøre. Du vil nyde en dag uden ur på, hvor du kan gøre dét, der umiddelbar­t falder dig ind.

LØVEN 23/ 7-23/8

I dag kan du bruge dagen på stille og roligt at få ryddet et par hængeparti­er af vejen. Det kommer dog nok ikke til at gå hurtigt, for du har måske en tendens til at falde i staver undervejs. Det er også helt fint, for der er sikkert ikke så meget andet, du skal lige nu. Tag dig god tid.

JOMFRUEN 24/8-23/9

Denne lørdag vil du nyde at være sammen med din partner, hvis du altså er i parforhold. I vil nok begge nyde en dag uden travlhed, hvor der kan blive tid til noget af alt dét, som der ikke er tid til i hverdagen. Som single, kan du måske møde én, som du bliver lidt forelsket i.

VÆGTEN 24/9-23/ 10

Du har meget energi lige nu, og hvis du ikke skal på job, må du finde noget andet at lægge dine kræfter i. Hvis du ikke gør det, sker det let, at energien bare farer i alle retninger, og ikke rigtig bliver brugt fornuftigt. Du bliver nemt rastløs i dag, så find på noget at tage dig til.

SKORPIONEN 24/ 10-22/ 11

Der er fokus på din kreativite­t lige nu, og i dag kan du virkelig få tid til at fordybe dig i et kreativt stykke arbejde. Du vil nyde at beskæftige dig med noget, som får dig til at glemme tid og sted. Af og til er det sundt at komme helt væk fra sig selv og hverdagen, og det må du nyde.

SKYTTEN 23/ 11-21/ 12

Denne lørdag vil du nyde at være hjemme, og lave absolut ingenting. Det er tid til at gøre alt dét, der ikke er tid til i hverdagen. Du kan bare slappe af, og tage tingene i dit helt eget tempo. Du kan måske også få tid til at være lidt sammen med dine nærmeste. Nyd det.

STENBUKKEN 22/ 12-20/ 1

Du er meget nysgerrig for tiden, og derfor vil du gerne opleve lidt. Dog har du også haft meget travlt på det seneste, så i dag skal de ting, du bruger tid på, helst ikke være alt for krævende. Find på noget afslappend­e, som interesser­er dig, og nyd en lørdag i langsomt tempo.

VANDBÆRERE­N 21/ 1-19/2

Du har brug for at fokusere på dine egne behov lige nu. Du har haft travlt på det seneste, så nu er det tid til at geare lidt ned. Det kan sagtens være, at du har en masse planer i dag, men du må sørge for, at det kun er ting, du har lyst til. Det er ikke tid til at gøre noget af pligt lige nu.

FISKENE 20/2-20/ 3

Du nyder at være sammen med andre mennesker lige nu. Du falder let i snak med folk, og det kan både være helt nye mennesker, såvel som folk du har kendt længe. Det spiller ikke den store rolle, så længe folk er åbne og interessan­te at tale med. Nyd en meget social lørdag.

 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark