Skal smide hospitalsudstyr ud
Selvom hjemmet bugner med ubrugt hospitalsudstyr, må Bent Sølvdahl ikke levere det tilbage og har i stedet fået besked på at kyle hele molevitten ud
79- årige Bent Sølvdahl er mildest talt en rystet mand.
De sidste seks måneder har hans samlever, Jytte Kjær Sørensen, været gennem et kræftforløb på Aalborg Universitetshospital, der blandt andet involverede en del behandling i hjemmet. I den forbindelse blev læssevis af kostbart hospitalsudstyr slæbt ind i deres fælles hjem i Overlade, Nordjylland.
Selvom kræften nu er et overstået kapitel for hans samlever, bugner hjemmet stadig med kostbart udstyr, som Bent Sølvdahl ikke må levere tilbage til hospitalet.
– Troskyldig som jeg er, ringer jeg selvfølgelig til hospitalet og spørger dem: ’Alt det, jeg har stående her, hvad gør jeg med det?’. ’ Smid det ud’, svarer de, fortæller han.
’ Det kan man sgu da ikke’, tænkte Bent Sølvdahl, som synes, det er mange penge, der skulle smides direkte i skraldespanden.
HOSPITALET FORKLAREDE Bent Sølvdahl, at når først udstyret har været ude, må det af hygiejnehensyn ikke leveres tilbage. Heller ikke, selvom det er i uåbnet indpakning og derfor stadig sterilt.
– Det er fuldstændigt tåbeligt. Det er da ressourcespild ud over alle grænser. Det er grotesk. Jeg kan godt forstå, hvad de mener, når de siger, at de ikke vil tage noget tilbage, der kunne være behæftet med smitte, men da det ligger i færdige kasser, pakker og poser, så fatter jeg ikke en brik af det, siger Bent Sølvdahl.
Det er specielt tanken om, hvor mange andre, der mon har kostbare lægemidler liggende i hjemmet, som nager ham.
– Jeg påstår jo, at der på landsplan må være mellem fem og seks heltidssygeplejersker i det her, siger han.
BENT SØLVDAHL
håber, at hans opråb som minimum vil få hospitalerne til at genoverveje, hvor meget udstyr man sender ud til patienterne ad gangen.
– Man burde nok prioritere noget anderledes, når man begynder at lægge udstyr ud til folk. Når jeg står og kigger på alle pakkerne, bliver jeg stadigvæk rystet, siger han.
Nu har Bent Sølvdahl tænkt sig at køre alt udstyret op til sin læge, som modsat hospitalet står klar med åbne arme.
– Det er den måde, jeg kan se, vi får mest ud af det på. Han kan jo bruge det, og han er sgu da ligeglad med, at det har stået ude ved mig, siger han.
Det er da ressourcespild ud over alle grænser. Det er grotesk