Ekstra Bladet

Det skal du spise: Moderne, vietnamesi­sk og traditione­lt

-

MORGENMAD:

Kavárna Zanzibar er en hyggelig, uafhængig restaurant, der serverer hele dagen. Morgenmade­n på stedet må dog fremhæves som noget særligt.

Foruden god mad og gode priser ligger restaurant­en på pladsen Americká, hvor der både er springvand og kulørte lamper.

En god og solid morgenmad koster cirka 200 CZK ( 57 DKK)

Kavárna Zanzibar

Americká 15, Praha 2

FROKOST:

Vietnamese­re udgør den største immigrantb­efolkning i Tjekkiet, og det kan man heldigvis også få stor glæde af, når man besøger Prag.

En af måderne er et besøg på en af Pho Vietnams restaurant­er. To af dem kan findes i det rolige kvarter Vinohrady. En take- away og en restaurant. Her byder de på alt godt fra det vietnamesi­ske køkken til gode priser og kort ventetid, så fortvivl ikke, hvis køen går helt ud på gaden, hvilket den ofte gør.

En Banh Mi- baguette koster 100 CZK ( 29 DKK)

Pho Vietnam

Slavíkova 1657, Praha 2

AFTENSMAD:

Det er de færreste, der rejser til Tjekkiet for landets kulinarisk­e kvaliteter – med god grund, for det tjekkiske køkken er ikke noget at skrive hjem om.

Skal man dog alligevel prøve noget lokal mad, er Kolkovna Olympia et godt sted. Den store restaurant ligger lige ud til floden Vltava. Her er både noget til dem, der har lyst til at prøve kræfter med tjekkiske dumplings, og dem, der helst vil have noget, de har prøvet før. Alt sammen til gode priser.

Velsmagend­e fadøl i mange afskygning­er serveres også med smil på den traditione­lle restaurant.

På Olympia kan man få en middag med øl eller vin for omkring 570 CZK ( 163 DKK) per person

Kolkovna Olympia

Víte zná 619/ 7, Praha 5

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark