Trump inviterede sig selv
FOR NOGLE ÅR SIDEN ville byg gematadoren
Donald J. Trump Jr. købe Tivoli i København. Det kunne ikke lade sig gøre. Tivoli er ikke til salg. Denne gang går Trump efter større bytte, nemlig hele Grønland. Det er selvfølgelig også urealistisk. Grønland er ikke en koloni, der kan handles, men et selvstændig land i rigsfællesskab med Danmark.
Men når det er sagt, kan præsidentens besøg i Danmark sagtens være varsel om besværligheder omkring USA’s, Grønlands ( og Danmarks) forhold. For Trump kommer ikke til Danmark for ingenting. Manden, der lider af konstant rastløshed og manglende evne til at holde fokus, bruger ikke tid på Danmark, medmindre han har et klart ærinde. Selve besøget er hans egen idé. Det er hverken dronning Margrethe eller statsminister Mette Frederiksen, som pludselig fik den idé at invitere Trump til Danmark. Det var Trumps egen – eller snarest hans rådgiveres.
Og hvad er så Trumps ærinde?
Ja, det har vi ikke fået besked på, og programmet er indtil videre fortroligt. Men det har absolut sandsynligheden for sig, at Trump vil tale Grønland med den danske og grønlandske statsminister.
er en værdsat makFOR SELV OM DANMARK ker i NATO og i årtier har været tæt allieret med USA samt deltaget aktivt i diverse krige på amerikansk side, så fylder Danmark ikke meget militært. I hvert fald ikke så meget, at præsidenten kommer til landet alene af den grund. Nej, det handler om Grønland. Både når vi taler mineralforekomster og ikke mindst Grønlands strategiske betydning i det globale militære billede, som er helt afgørende for USA.
I takt med at isen smelter og åbner for gennemsejlinger og tilgængelighed til naturforekomster, øges også den sikkerhedsmæssige betydning. USA ser igen Grønland som helt afgørende for sit militære forsvar, blandt andet varsling i forhold til missilaffyringer mod det nordamerikanske område.
til, at USA vil åbne DET ER OGSÅ GRUNDEN en repræsentation i Nuuk. Trumps besøg ligner indledningen på en stor udfordring for den danske og grønlandske regering: Nemlig USA’s ønske om øget militær tilstedeværelse i Grønland. Det kan handle om udbygning af den kæmpestore base i Thule og etablering/ udbygning af basefaciliteter andre steder i Grønland. Muligvis en øget ( konstant) militær tilstedeværelse af amerikanske fly, kampenheder og etablering af nye varslings-, kommando- og kontrolfaciliteter. Kort sagt: En væsentlig optrapning af amerikansk militær tilstedeværelse i Grønland.
Det vil det grønlandske landsstyre ikke se på med begejstring. I Grønland hersker frygten for militær optrapning og Grønland som krigsmål. I Danmark har USA’s tilstedeværelse i Grønland i årtier skabt dyb politisk konflikt. Jeg måtte selv som forsvarsminister i 1980’ erne gennem byger af spørgsmål og kritik fra SF, radikale og til dels S på grund af udbygningen af Thule- basen og dens radaranlæg. Især på grund af frygt hos partierne for, at basen blev en del af præsident Reagans ‘ Star Wars’- projekt.
var interessen for Grønland I MANGE ÅR begrænset med lavspænding i det arktiske. Nu er landet kommet i massivt fokus igen især på grund af klimaeffekten og det nye globale kapløb om områderne i Arktis.
dog ikke samme METTE FREDERIKSEN FÅR indenrigspolitiske problemer, som herskede i 80’ erne. Siden er både S, SF og R faldet til patten på det forsvars- og sikkerhedspolitiske område. Fodnote- perioden er en historie, som de helst vil glemme. Siden dengang er Enhedslisten stødt til, dog uden at formå at sætte en skarp sikkerhedspolitisk dagsorden. Det bliver mest til små pip og nogle spørgsmål til ministeren. Og i øvrigt stemte selv Enhedslisten for udsendelsen af danske F- 16- fly til krigen i Libyen.
Det ændrer ikke på, at amerikanske krav kan blive særdeles besværlige for den danske regering set i en global sammenhæng. Rusland og Kina vil ikke stiltiende se på, at der tillades en militær opbygning i Grønland. Pludselig kan Mette Frederiksen og landsstyreformand Kim Kielsen blive fanget i krydsild mellem Putin og Xi Jinping på den ene side og Trump på den anden.
Hverken Mette Frederiksen, udenrigsminister Jeppe Kofod eller forsvarsminister Trine Bramsen har sagt et ord om, hvordan de vil reagere på amerikanske forslag/ krav om militær udbygning i Grønland. Så let slipper de ikke, hvis først Donald fyrer kanonerne af under sit besøg i Danmark.
Amerikanske krav kan blive særdeles besværlige for den danske regering
kort at spille REGERINGEN HAR IKKE MANGE med. Thule- basen hviler på en aftale uden udløbsdato, og indenfor baseområdet har amerikanerne ret frie hænder. Der er grænser for, hvad de behøver spørge danske og grønlandske myndigheder om. Og presset fra Washington kan blive uhyre hårdt, hvis danske og grønlandske politikere bliver alt for modvillige.
Så forude venter spændende dage med det amerikanske besøg. Det er en farlig gæst, der har inviteret sig selv til Danmark.