Da Jeltsin greb dagen – og magten
I sommeren 1991 turde vi tro på det. Tro på, at den kolde krig var slut, at fornuften havde vundet over våbenkapløbet. Vi turde tro på, at den evige atomtrussel var afløst af samtaler og aftaler mellem klodens to supermagter – USA og Sovjetunionen, USSR. Den russiske bjørn havde med Mikhail Gorbatjov fået et menneskeligt ansigt.
Store ord, javel, men siden Gorbatjov havde sat sig tungt på partiapparatet i Moskva som partisekretær i 1985 og i 1988 som præsident i USSR, var der blæst varmere vinde fra øst. Gorbatjov havde arbejdet på omfattende reformer af det sovjetiske system. Med perestrojka ( omstrukturering) af økonomien og glasnost ( åbenhed) i diplomatiet forbedrede han Sovjets forhold til Vesten – især USA.
Men så … søndag 18. august 1991 for 28 år siden blev vindene fra øst pludselig iskolde igen! For denne dag blev Mikhail Gorbatjov sat i husarrest, da han blev udsat for et kup gennemført af højtstående medlemmer af hans egen regering, militæret og det hemmelige politi.
Vreden ulmer
For nok var Gorbatjov populær i Vesten, men hjemme i USSR var han under pres fra alle sider. Fra magtfulde kritikere, herunder konservative ’ hardlinere’ og militærfolk, som mente, at han kørte Sovjetunionen i sænk. Fra den anden side lød der krav om endnu mere radikale reformer fra især sovjetrepublikken Ruslands leder, Boris Jeltsin, som mente, at Gorbatjov ikke reformerede det store land hurtigt nok. Kuppet blev gennemført af ’strammere’ fra Gorbatsjovs egen administration samt lederne af Den Røde Hær og det hemmelige politi KGB – det hele under ledelse af tidligere vicepræsident Gennadij Janajev. Kupmagerne sagde, at Gorbatjov lå syg i sin sommervilla på Krim-halvøen, men i virkeligheden blev han holdt fanget i villaen – hvorfor de erklærede landet i undtagelsestilstand og overtog regeringsmagten.
Undervejs forsøgte kupmagerne at presse Gorbatjov til frivilligt at træde tilbage og overdrage magten, hvilket han nægtede.
I Moskva opfordrede Boris Jeltsin og hans folk russerne til at strejke og protestere mod kuppet. Da soldater ville arrestere Jeltsin, fandt de vejen til parlamentet, Det Hvide Hus, blokeret af væbnede og ubevæbnede civile. Jeltsin klatrede selv op på en kampvogn, hvorfra han opfordrede soldaterne til ikke at vende sig mod folket, men i stedet fordømme kuppet som terror. Soldaterne fulgte Jeltsins opfordring og trak sig tilbage. Dele af hæren sluttede sig til demonstranterne.
Gorbatjov frigives
Da tusinder af moskovitter efterfølgende gik på gaden for at demonstrere mod kuppet, kollapsede det efter kun tre dage. Mihail Gorbatjov blev frigivet og fløjet til Moskva.
Men hans styre havde lidt et afgørende knæk.
I løbet af de næste måneder opløste han det kommunistiske parti og gav de baltiske stater uafhængighed, ligesom han foreslog en løsere og mere økonomibaseret føderation af de resterende sovjetrepublikker.
I december 1991 gik Gorbatjov på tv, og i en tale trak han sig fra alle poster.
Boris Jeltsin høstede frugten af sin indsats mod kupmagerne og rejste sig på ruinerne af Sovjetunionen som den mest magtfulde mand i Moskva og leder af det nydannede Fællesskabet af uafhængige republikker, SNG.
Kilder: Associated Press, History.com, jyllands- posten.dk, Wikipedia.org, ugenummer.dk, detstoredanske.dk