FRA HÅNDBOLD TIL HESTE-TERAPI
JERNHÅRD LADY MED BLØDT PUNKT: Marianne Florman har skiftet håndbold og harpiks ud med heste og læderfedt – den tidligere håndboldstjerne stortrives på Møn
Blue er en ung, ivrig og international blanding af lige dele golden retriever og australsk hyrdehund.
Han kiksede desværre den lektion, hvor Marianne Florman fortalte, at den IKKE skal jagte mønske udekatte.
Den grå mis ved så til gengæld, at hverken Blue eller 13 år gamle Gimli kunne drømme om at løbe ind i folden, så der stoltserer den grå huskat snart rundt blandt 11 vidt forskellige heste.
Fuglefløjt og kvidder, spredte vrinsk og en enkelt brummende flyver trækker sommersløvt forbi på en blå, blå himmel.
En julidag i Hjelm er ren idyl. To hektar med bløde, runde bakker. Ingen ville blive forbløffede, hvis Poul Reichardt rundede hjørnet med pomadehår og ’ Er du dus med himlens fugle’ på læberne.
Begyndte at ride i smug
Her bor en jernlady. Marianne Florman har dog for længst byttet harpiks med læderfedt og driver i dag omfattende kursusvirksomhed i form af True Lead Academy, hvor heste indtager en central rolle.
– Jeg har altid været vild med heste. Da jeg var lille, bad læreren min mor om at forsøge at få mig til at skrive sætninger, hvor ordet hest IKKE indgik. Vi boede i Herlev, men mine forældre havde sommerhus ved Lammefjorden, hvor min storesøster og jeg i smug startede med at ride, fortæller hun.
Mit halve liv
– Vi jernede afsted i fuld galop hen over Audebo- dæmningen. Det var vores halve liv – fra fredag aften til mandag morgen.
– Desværre døde manden, der havde alle hestene. Det var ret dramatisk og faktisk traumatisk, for sommerhuset blev solgt, og hestene var væk. Jeg var 15 år og følte, jeg havde mistet alt.
– Jeg lovede mig selv, at en dag skulle jeg have min egen hest, fortæller Marianne Florman.
Der gik så lige 25 år … Hun begyndte at spille håndbold, og det vender vi tilbage til, men den nu 55årige lady blev også mor til Valdemar, der i dag er 17 år, og senere Emma- Rose på nu 14 år, blev undervejs gift med en kirurg, og han havde landstedet ud til Hjelm Bugt og Østersøen.
Heste og holdånd
– Vi flyttede herned i 2003, og tanken var selvfølgelig, at NU skulle jeg have den hest – men det var bestemt ikke meningen, det skulle ende i det her hesteri, siger hun grinende.
– Jeg opdagede, at hestene var ret gode til at vise mig, hvem jeg var. Jeg kunne bruge hestene i forhold til det, jeg i forvejen formidlede – det var bare lidt svært at komme ind til PFA med en hest i baglommen, fortæller Marianne Florman.
Hun var vært i to år på DR Sporten, men var gået ombord i at holde foredrag
Jeg var 15 år og følte, jeg havde mistet alt. Jeg lovede mig selv, at en dag skulle jeg have min egen hest
og kurser om ledelse, motivation, samarbejde og teamspirit.
– Jeg tog afsæt i mine erfaringer som spiller. Jeg har bygget på siden, men jeg blev jo hyret, fordi jeg kom fra sportens verden, og det var også fra den, jeg sugede mange eksempler.
Men på et tidspunkt svandt det voldsomt i bookinger til det kommende forår.
– Det var usædvanligt, og det var godt nok sært. Jeg prøvede at holde is i maven, men op mod jul spurgte min mand henkastet: ’ Sig mig, skal du slet ikke tjene nogle penge og betale husleje næste år?’
Løsningen kom nærmest ved en tilfældighed. En kursus- kollega havde lavet en video af Marianne og hendes relation til sine heste. Den blev lagt ud på YouTube og Facebook – og bum!
Fuld fart frem
– I løbet af tre uger var den delt 10.000 gange, og jeg blev bare kimet ned og spurgt, om jeg ikke ville komme og holde det kursus, der hed ’ Vejen til hestens hjerte – og dit eget’. Det sidste jo det vigtige.
– Hele foråret blev booket med kurser plus foredrag, og nu kommer folk her – og jeg rejser meget rundt i landet og laver workshops, siger Marianne Florman.
Det tog bare fart. I fuld galop!