Jeg er ikke god til det med penge
Zirkus Nemodirektøren Søren Østergaard hyrer kompetente mennesker til at styre økonomien
Zirkus- direktøren smiler dumt. Det siger han selv, og det skyldes en grundlæggende glæde, for det går helt viiildt godt.
Allerede inden forestillingerne i København lå salget af Nemo- billetter 6000 over sidste år, og derfor er det selvfølgelig svært for den ellers så beskedne Søren Østergaard at få armene ned.
– Vi slår alle rekorder. Jeg troede faktisk ikke, at det var muligt at gøre det bedre, end vi gjorde sidste år, jubler han.
Og som altid med Zirkus Nemo gøres tingene lidt anderledes – for eksempel fejrer det skrupskøre voksenzirkus sit 20- års jubilæum i sin 21. sæson, i og med at første forestilling var i 1999, men den slags detaljer vil Smadremanden stikke skråt op.
Frodo og Barnly
– Det bedste ved det hele er, at jeg nu endelig kan leve af at lave zirkus, og derfor er min tid i dametøj i diverse reklameblokke endegyldigt slut. Tidligere tjente jeg på reklamer om vinteren, hvad jeg satte til på zirkus om sommeren. Det behøver jeg ikke mere. Det at lave zirkus er fortsat Danmarks dyreste campingferie, men da indtægterne samtidig er steget år for år, hænger det nu sammen. Selv vores lille nye børnezirkus – Zirkus Barnly, som Kaptajn Frodo har stået for – går i nul i år. Og det er imponerende, når det kun er vores anden sæson med den satsning, forklarer Østergaard.
Ifølge direktøren omsatte hans zirkus cirka 20 mio. kroner sidste år plus det, der kom ind via værkstedet i Brædstrup, hvor der ikke bare repareres, men også formidles udlejning af gear til andre.
Men som Østergaard understreger, så får millionerne hurtigt ben at gå på – alene udgiften til 39 fastansatte trækker søm ud. Ligesom det koster kassen at rejse rundt i landet. For eksempel koster en tur over Storebæltsbroen med hele karavanen ifølge direktøren 48.000 kr. hver vej. Det er trods alt en sjat.
Pensionen på væggene
– Men jeg klager ikke. Jeg tjener gode penge nu. Der er overskud, og jeg kan lægge til side. Det er en skøn følelse. Men pension tænker jeg ikke så meget i. Hjemme hos mig hænger pensionen på væggene.
Søren Østergaard har prøvet at gå konkurs, og det var rodet. Af samme grund har han for længst indset, at han må have andre til at styre sin økonomi.
– Jeg er ikke god til det med penge. Regnskaber er ikke min spidskompetence, så jeg har dygtige folk til at ordne den slags for mig. Det er bedst for alle, griner han.
– Jeg har lært af de fejl, Flemming Jensen og jeg lavede med vores hundeshow i 90’ erne. Det gav mig nogle økonomisk svære år, og jeg fandt ud af, at ligegyldigt hvor mange budgetter man laver i Zirkus, holder de aldrig. Der skal være penge til alt det uforudsete, for ellers går det galt, tilføjer han.
Nærig med lønninger
Direktøren slår fast, at man aldrig må være fedtet med kunsten. Han indrømmer, at han kan være nærig
Tidligere tjente jeg på reklamer om vinteren, hvad jeg satte til på zirkus om sommeren. Det behøver jeg ikke mere
med lønninger og altid prøver at slippe så billigt om ved det som muligt, men når først aftalerne er lavet, og showet skal køre, så får den, hvad den kan trække. Så skal der ikke spares.
– Hvorfor Nemo kan tjene gode penge, når andre – i hvert fald de store – cirkusser har haft problemer, ved jeg ikke. Jeg er ikke længere medlem af Cirkusdirektørforeningen, så jeg hører ikke så meget, men Benneweis er jo i hvert fald gået ned, hvilket er en katastrofe og et kulturtab. Jeg har ingen forklaringer – ud over at konkurrencen om børnefamilierne er enorm. Jeg er enig med andre i, at Cirkus Summarum er en konkurrenceforvridende konstruktion med alt for meget support via DR. Men samtidig tror jeg, at nutidens børnefamilier kræver noget andet, end de gjorde før. Vi satser anderledes både i Barnly og i særdeleshed i Nemo, som er et decideret voksen- zirkus. Kombinationen af mine figurer og de høj- kvalitets- artister, som jeg efterhånden har råd til at ansætte, tror jeg gør en forskel, siger manden, der har forfinet kunsten ikke at kunne en skid.
Jeg tjener gode penge nu. Der er overskud, og jeg kan lægge til side. Det er en skøn følelse