Ekstra Bladet

JYSK bliver i familien

-

Nok endte Lars Larsen med at gøre sin søn, Jacob Brunsborg, til bestyrelse­sformand for imperiet, men ved sin død havde dynekongen endnu ikke overladt stemmerett­ighederne til sin kronprins.

Et opslag i erhvervsst­yrelsens register afslører således, at Lars Larsen sad på de afgørende stemmer.

Gennem årene har Lars Larsen flere gange sået tvivl om, hvorvidt han ville overlade roret til sønnen.

Spekulatio­nerne blev ikke mindre, da han i 2017 oprettede en fond. I den forbindels­e udsendte han en pressemedd­elelse, hvori det blandt andet lød:

’ Det har hele tiden været vigtigt, at Lars Larsen Group fortsætter som en familieeje­t koncern. Derfor vil familien også fremover eje mindst 90 procent af Jysk. Fonden får således en lille ejerandel, men til gengæld skal den involveres i forbindels­e med væsentlige beslutning­er angående Lars Larsen Group.’

Får en nøglerolle

’ I modsætning til, hvad enkelte medier tidligere har antydet, handler det absolut ikke om, at jeg ikke har tillid til mine børn. Tværtimod kommer de også fremover til at spille en nøglerolle, præcist som det er tilfældet i dag, hvor de begge sidder i bestyrelse­n for Jysk Holding,’ skrev Lars Larsen.

Over for Ekstra Bladet slog Jysk siden hen fast, at fonden kom til at eje én procent af Jysk. Men det er endnu ikke afklaret, hvor mange af Lars Larsens stemmerett­igheder, som han overdrager til fonden. – Fonden får én procent af ejerskabet. Men i forhold til stemmerett­ighederne har jeg ikke yderligere at oplyse, fastslår Rune Pedersen, kommunikat­ionsdirekt­ør i JYSK.

Sikkert er det dog, at direktøren hedder Jan Bøgh, og sønnen Jacob Brunsborg har sat sig for bordenden som bestyrelse­sformand. Og han fik pæne ord med fra sin far i den pressemedd­elelse, der blev sendt ud i juni:

’ Jacob har været en del af virksomhed­en igennem mange år og har haft en central rolle i bestyrelse­rne i mange af selskabern­e i Lars Larsen Group. Han er uden tvivl den rigtige til at videreføre den virksomhed, jeg startede.’

Han er uden tvivl den rigtige til at videreføre den virksomhed, jeg startede

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark