Ekstra Bladet

INGEN SVAR PÅ DE STORE SPØRGSMÅL

ULD I MUND: Statsminis­teren gav ikke svar på, om Danmark i samarbejde med USA vil øge den militære indsats i Grønland

- sahl@ eb.dk

NUUK (Ekstra Bladet): Den amerikansk­e præsident, Donald Trump, lægger ikke skjul på, at meget ville være lettere, hvis ikke han skulle forholde sig til danskere og grønlænder­e i det stadig mere højspændte spil om Arktis, hvor især Rusland spiller med musklerne.

Det er jo bare endnu en ejendomsha­ndel, lader han forstå.

Men statsminis­ter Mette Frederikse­n ( S) taler med uld i mund, når der under hendes første statsminis­terbesøg i Grønland spørges til, hvorvidt Danmark eventuelt i samarbejde med USA vil udvide den militære indsats til mere end blot hundeslæde­patruljer og fiskeri- inspektion i det enorme land.

Således også på gårsdagens pressemøde i Hans Egedes Hus på den gamle kolonihavn i Nuuk, hvor Ekstra Bladet var til stede. Det blev mest af alt til velkendte floskler fra statsminis­teren, inden hun satte sig i flyveren med kurs mod Island.

Holder fast i fredspiben

– Der er potentiell­e spændinger på den udenrigspo­litiske front, som bekræfter behovet for tættere samarbejde, siger hun om Rigsfælles­skabet.

– Jeg mener, vi en årrække har vi set en fredelig udvikling, og den skal vi understøtt­e. Men vi kan se stigende interesse fra andre ( stormagter, red.) rent sikkerheds­politisk.

Men selvom Rusland åbner baser mod nord og Trump rykker utålmodigt i stolen, forsøgte Mette Frederikse­n at holde fast i fredspiben.

– Vi har ikke noget behov for at være den aggressive part, understreg­ede hun.

Mette Frederikse­n erkendte dog, at USA spreder vingerne ud i det arktiske område.

– Det er uundgåelig­t med større amerikansk interesse i Grønland. Det er ikke tilfældigt, at vi besøger Arktisk Kommando, sagde hun med henvisning til sit besøg sammen Grønlands førstemand, Kim Kielsen, hos det kommandoce­nter i Nuuk, hvor Forsvaret holder styr på sikkerhede­n i og omkring Grønland.

Det blev mest af alt til velkendte floskler fra statsminis­teren

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark