Døde som verdens mægtigste dyne- konge

... men lykkelig blev Lars Larsen vist aldrig

’ Go’daw, jeg hedder Gud – jeg har et godt tilbud til dig!’

Det var et barsk tilbud til en mand, der altid har været bange for at gå i stå. Men Lars Kristinus Larsen kunne ikke længere sige nej, skønt det føltes alt for tidligt at dø. Herregud, kun 71 år. Og så af leverkræft. Men stille og roligt derhjemme omgivet af sin kone og børn.

Da hjalp det ikke meget, at Fattig- Lars fra Thy var blevet Danmarks fjerderigeste mand med over 35 mia. kr. på bogen, for han kunne jo hverken købe livet eller lykken. Det har sikkert ærgret ham, for han havde det med at sætte alt på et bræt, når det gjaldt, og han troede på sagen som en god forretning.

Gør det selv- menneske

Dyne Larsen var jysk til underfundigheds- benet og noget af det mest ikke- akademiske gør det selv- menneske, man kunne forestille sig – og mere gift med sin forretning end noget andet, inklusive kone og børn.

Han fik aldrig den kærlighed, han nok havde fortjent – og så vidt forstås var det en del af årsagen til, at han heller ikke ruttede med den smule, han rummede. Måske kunne han slet ikke; måske var den for værdifuld at klatte med.

Forgudede ’ Kris’

Vist værdsatte han fru Kristine Brunsborg, som han løb ind i ved en barnedåb i familien for over 50 år siden og blev gift med i 1971.

På almindeligt dansk ville man sige, at han forgudede ’ Kris’, som han kaldte hende.

Han var vild med hende! Hun sagde tingene ligeud, som de var, og det kunne både Lille Lars og alle andre regne med.

Kris slæber såmænd stadig gardiner, ekspederer og arbejder i en af hans butikker under den anonymitet, navnet har kunnet give, selv om det blev sværere.

Ligeså med børnene. Ingen har ført sig frem mere end højst nødvendigt.

Sønnen har knoklet

Sønnen Jacob Brunsborg har arbejdet i JYSK, siden han kunne cykle, og har måttet knokle sig op i graderne. Det gør han stadig, og han er gift og har beriget Lars Larsen med to børnebørn, Christine og Christian.

Nu er han udpeget som den nye dyne- konge i JYSK – af den gamle høvding, der selv havde arrangeret det sådan, da han gik ud for at dø.

– Vi skal vokse – det er fondens opgave … også børnenes, ellers får de tæsk, har Lars Larsen selv bramfrit udtrykt det.

Han havde et langt stykke ad vejen fået ’ ærligheds’- stemplet, fordi han gerne ville fortælle sin historie og ikke forsøgte at skjule noget.

Det blev bedst illustreret med udgivelsen af hans biografi ’ Go’daw – Jeg hedder Lars Larsen’, som blev udsendt som en gratis gave til alle danskere.

Datteren er landmand

– Jeg har sørget for at få skrevet ind i mine memoirer ( altså testamentet, red), at firmaet skal kunne fortsætte de næste 30 generationer, sagde Larsen på kanten af sit liv, hvor han vidste, at fremtiden blev uden ham.

Datteren Mette har dog aldrig interesseret sig en døjt for forretningen, men ville hellere ’ malke køer’ – altså være landmand. Det er hun nu på sin gård i Himmerland, som hun driver sammen med sin mand.

Parret har to børn, Søren og Line. Men hun er med i bestyrelsen i sin fars firma og bliver endnu mere involveret efter sin fars død.

Jovist syntes Larsen, det var dejligt, når børn og børnebørn kom på besøg, men blev de hængende for længe, måtte Kris tage sig af dem.

Han blev heller aldrig kendt for at være en far, der rendte til fodbold og andre aktiviteter med sine egne unger, da de var små.

Han ruttede heller ikke med godnathistorier.

– Vi er ikke nogen kys- og kramme- familie. Det har vi aldrig brugt, sagde Larsen selv.

Pinefulde spor

Om Lars Larsen fra Hurup i Thy nogensinde var rigtig lykkelig? Næppe. Han var ligesom født ved siden af lykken.

Han kom aldrig til at elske sin mor, Signe Vera Kristine Hansen, der fik den fred, hun trængte til, som 78- årig. Tankerne om hende gjorde ham ked af det.

Hun var et mareridt for ham og satte pinefulde spor gennem hele hans opvækst.

Hun misbrugte sin sygdom som en trussel. Der var nætter, hvor Lille Lars og hans søskende måtte lede efter hende ved vandet, på jernbaneskinner og andre selvmords- egnede steder. Samtidig var børnene hundeangste for, at al elendigheden blev opdaget, så de blev bortadopteret.

Som Lars på sin underspillede jyske, men her alvorlige facon sagde: – Om jeg elskede min mor?

Han havde det med at sætte alt på et bræt, når det gjaldt, og han troede på sagen som en god forretning

Vi er ikke nogen kys- og krammefamilie. Det har vi aldrig brugt

Faderen efterlod familien i en slem suppedas med et kartoffel- landbrug på 160 tønder land nordjysk sandjord

Han ville have været skolelærer, men det fik hans storebror talt ham fra

En af de fjer, Lars Larsen var mest stolt af at få i hatten, var, at han blev kongelig hofleverandør

Nej. Jeg synes, hun ødelagde meget for mig. Jeg var sådan set lidt sur på hende …

Kendte ikke sin far

Da Lars Kristinus Larsen døde, kort inden Lille Lars blev født, havde han aldrig kendt sin far.

Ikke desto mindre blev han til gengæld opkaldt efter ham.

Faderen efterlod familien i en slem suppedas med et kartoffellandbrug på 160 tønder land nordjysk sandjord og en økonomi i en elendig forfatning.

Den enlige mor forsøgte godt nok at køre landbruget videre, men det gik slet ikke. Forsøget med hoteldrift og en slikbutik gik økonomisk lige så dårligt som hendes helbred, der skrantede.

Det sendte hende uafladeligt ind og ud af psykiatrisk hospital i Viborg og overlod det til Lars og hans tre søskende til helt at skulle klare sig selv.

Ingen tvivl om, at det var al den elendighed, der plantede en stædighed og en jernvilje i Lille Lars: – Jeg skal fan’me vise dem, skal jeg. Nu skal de få at se, hvad Fattig- Lars duer til!

Dyner og sengetøj

Han ville have været skolelærer, men det fik hans storebror talt ham fra og lokket ham ind i handelsbranchen.

1. august 1966 startede Lars Larsen i lære i svaret på Damernes Magasin i Thisted, nemlig Magasin H & L, hvor han kunne betragte livets gang i Lidenlund, mens han solgte dyner, sengetøj, gardiner, madrasser og kjolestoffer.

Det fortsatte han med efter læretiden, hvor han flyttede til Aalborg og gik ind som førstemand i en gardinforretning, mens Kristine Brunsborg fik en læreplads i Vodskov.

– Sådan er Kris. Hun er meget ligefrem, og det kan jeg godt lide. Der er jeg nok lidt mere sådan en, som pakker tingene lidt ind. Men modsætninger mødes, sagde han og forklarede deres langvarige forholds trofasthed med den omstændighed, at de ikke havde haft tid til at hænge op og ned ad hinanden ret meget på grund af forretning og arbejde.

Ridder af Dannebrog

Siden den første butik, Jysk Sengetøjslager, åbnede med dagens tilbud i Aarhus 2. april 1979 – og en omsætning på 77.000 på åbningsdagen – har der ikke været nogen kedelige pauser i den banebrydende strøm af Lars Larsens ’ jeg har godt tilbud til dig’.

I dag er hans tv- reklamestil kopieret verden over.

Det gav pote.

En af de fjer, Lars Larsen var mest stolt af at få i hatten, var, at han blev kongelig hofleverandør, hyggede sig fint med prins Henrik – og 17. november 2000 blev udnævnt til Ridder af Dannebrog af selveste dronningen.

H. C. Andersen kunne næppe have fortalt historien meget bedre, end Lille Lars levede sig igennem den.

Tak for tilbuddet, Lars Larsen – og hils.