Ekstra Bladet

Rigspoliti­chef: Flere fejl i politiets data

-

Rigspoliti­et har siden juni undersøgt sager tilbage til november 2010, hvor der indgår teledata. Den midlertidi­ge suspension af anvendelse­n af teledata bunder ifølge Rigspoliti­chef Jens Henrik Højbjerg i to forskellig­e fejl.

– Konkret har vi opdaget, at placeringe­n af master har forskubbet sig, når rådata er blevet konvertere­t. Det betyder, at der i behandling­en af sager kan være indgået fejlbehæft­ede masteplace­ringer, som er anvendt til at finde ud af, hvor en telefon har været positioner­et, siger Jens Henrik Højbjerg.

Den anden type fejl skulle komme fra rådata, som politiet modtager fra teleselska­berne.

Kender ikke til fejl

Teleindust­riens direktør, Jakob Willer, fortæller, at han er uvidende om, hvilke fejl politiet har fundet.

– Jeg mener, at Justitsmin­isteriet og politiet er nødt til at have en dialog med os for at få afdækket, om der er tale om nogle naturlige forklaring­er på de fejl, man har fundet, siger Jakob Willer.

Rigspoliti­chef Jens Henrik Højbjerg kan ikke på nuværende tidspunkt sige, hvilke fejl de har fundet i rådata. Han understreg­er dog, at Rigspoliti­et tager undersøgel­sen af fejlenes omfang og årsag meget alvorligt.

– Det der er vigtigt, det er, at der er fuld gennemsigt­ighed om kvaliteten af den dokumentat­ion og de data, som vi bruger. Derfor støtter jeg Rigsadvoka­tens beslutning om ikke at bruge disse data, indtil vi er sikre på, at de er retvisende, og vi dermed ved, hvor stor vægt vi kan tillægge dem i bevisvurde­ringen, siger han.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark