Ekstra Bladet

25- årig løsladt

- Ritzau

Den 25- årige mand, der er sigtet for at have kørt en politibetj­ent ihjel på Langebro i København, blev i går løsladt af en dommer.

Manden har siddet varetægtsf­ængslet i fire uger, men tekniske undersøgel­ser har siden vist, at den 25årige hverken var påvirket af alkohol eller stoffer.

Derudover er politiet nået så langt i deres efterforsk­ning, at der ikke er risiko for, at den sigtede kan påvirke eventuelle vidner.

Blandt andet derfor mener dommeren ikke, at der er grundlag for, at den sigtede skal blive i sin celle.

Manden er mistænkt for uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigh­eder og for i grov kådhed at have udsat andres liv for fare, da han natten til tirsdag 23. juli kørte galt i en ulykke, som kostede en betjent livet.

Han nægter sig skyldig, men står ved, at han var fører af bilen.

Grundlovsf­orhøret blev 23. juli afholdt for lukkede døre. Anklagemyn­digheden bad i går om, at retsmødet om fortsat varetægtsf­ængsling ligeledes blev holdt for lukkede døre.

Blackout

Men dommeren valgte at lytte til protester fra mandens forsvarer, advokat Anders Schønneman­n Olesen, samt fra pressen.

Dermed kom det i går frem, at den sigtede har forklaret, at han kom kørende i en Audi ved Langebro mod et kasino på Amager, da han pludselig fik et blackout.

Det næste, han husker, var, at han sad i den forulykked­e Audi med airbaggen slået ud, mens en kvinde og en mand ude foran forsøgte at få kontakt til ham.

 ?? FOTO: KENNETH MEYER ?? Ulykken på Langebro kostede en betjent livet.
FOTO: KENNETH MEYER Ulykken på Langebro kostede en betjent livet.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark