Ekstra Bladet

FUGLSANG KLAR TIL VUELTAEN

TOPMOTIVER­ET: Danskeren skal køre Vuelta a España for Astana, bekræfter cykelholde­t på Twitter

-

Jakob Fuglsang er udtaget til Vuelta a España for Astana. Den danske cykelrytte­rs deltagelse er bekræftet af Astana på Twitter.

Fuglsang udgik under årets Tour de France efter et slemt styrt på 16. etape. På det tidspunkt lå han nummer ni i det franske etapeløb.

Kort efter bebudede han, at han ville stille op i Vueltaen.

– Det er mit mål at komme til Vueltaen. Vi har tidligere snakket om, at jeg skal køre løbet som forberedel­se og for at hjælpe Miguel Ángel López.

– Nu må vi se, hvor længe jeg er ude, og hvordan jeg har det, når jeg er tilbage på cyklen. Men jeg er nok mere motiveret for at komme tilbage og forsøge at vise noget i Vueltaen, sagde Fuglsang ved den lejlighed.

Nu må vi se, hvor længe jeg er ude, og hvordan jeg har det, når jeg er tilbage på cyklen

Bedste sæson

På trods af sin Tour- exit har Fuglsang haft sin klart bedste sæson som profession­el.

Han vandt klassikere­n Liège- Bastogne- Liège, en etape i Tirreno- Adriatico og snuppede den samlede sejr i etapeløben­e Ruta del Sol og Critérium du Dauphiné.

Svingende kørsel

Det gav håb om en dansk podieplads i Touren, men et styrt på 1. etape og svingende kørsel i bjergene mindskede hurtigt muligheden for en topplaceri­ng forud for det endelige styrt.

I Vueltaen får han rigtignok Miguel Ángel López som holdkammer­at. Derudover tæller Astanas trup navne som Ion Izagirre og Luis León Sanchez.

Vueltaen begynder på lørdag og slutter 15. september.

Ritzau

 ?? FOTO: JEFF PACHOUD/ REUTERS/ RITZAU SCANPIX ?? Comeback
Jakob Fuglsang var uheldig ved dette års Tour de France, men nu vil han have revanche ved Vuelta a España.
FOTO: JEFF PACHOUD/ REUTERS/ RITZAU SCANPIX Comeback Jakob Fuglsang var uheldig ved dette års Tour de France, men nu vil han have revanche ved Vuelta a España.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark