Kongehuset: Derfor udnævner vi Mary
Indtil nu er hvervet som rigsforstander blevet varetaget af prins Joachim og prinsesse Benedikte. Men der var angiveligt behov for endnu én, nemlig Mary.
Om beslutningen forklarer kabinetssekretær Henning Fode til Ekstra Bladet:
– Når kronprinsessen bliver udnævnt nu, hænger det sammen med, at prins Joachim under sit ophold i Paris ikke er i stand til at komme hjem og varetage funktionen som rigsforstander.
Prins Joachim fungerede senest som rigsforstander fire dage i marts. I september påbegyndte han sin uddannelse på Ecole Militaire i Paris.
Ikke en titel
– Hvordan kan det være, at Mary får titlen, som prins Henrik aldrig fik?
– Det er ikke en titel, det er en funktionsmulighed at være rigsforstander, lyder det fra Henning Fode, der peger på, at verden har ændret sig markant for de kongelige.
Han nævner som eksempel, at familien rejser meget mere end før i tiden.
– I 1972, da vores nuværende dronning overtog tronen, havde hun to børn på tre og fire år, og hun rejste som dronning relativt lidt, og når hun rejste, var det stort set altid med ledsagelse af prins Henrik. Det var på statsbesøg og feriebesøg i Frankrig, hvor prinsen var med, og der kunne han af gode grunde ikke fungere som rigsforstander derhjemme, forklarer han.
Dronning Ingrid først
Dengang var det kun prinsesse Benedikte, der var godkendt som rigsforstander, men hun boede i Tyskland og havde ligesom sin søster små børn.
– Derfor fandt man, at det rigtigste og mest fornuftige var at udpege en person, der opholdt sig her i landet hele tiden, nemlig dronning Ingrid, siger Henning Fode.
Ikke- arveberettiget
Det var ifølge ham første gang, at en ikke- arveberettiget kongelig blev udnævnt. Men faktisk er der slet ikke krav om, at en rigsforstander skal være kongelig.
– Forudsætningen er, at man enten er en arveberettiget prins eller prinsesse, eller en person, der også tilhører den evangelisk- lutherske tro – det kunne have været mig, som afgiver løfte i statsrådet om at ville overholde grundloven.