Ekstra Bladet

Går på barsel på ubestemt tid

HØJGRAVID KULTURMINI­STER:

- DITTE O. LYNGE dol@eb.dk

Når weekenden skydes i gang, gør kultur- og kirkeminis­ter Joy Mogensens ( S) orlov det samme. Det oplyser Statsminis­teriet i en pressemedd­elelse.

Det oplyses ikke, hvornår Joy Mogensen ventes at komme tilbage.

’ Kultur- og kirkeminis­ter Joy Mogensen er fraværende som følge af orlov fra 4. oktober 2019 og indtil videre,’ skriver Statsminis­teriet.

To års kamp

39- årige Mogensen kunne i april fortælle, at det efter næsten to år i fertilitet­sbehandlin­g med opslidende hormonbeha­ndlinger, utallige lægesamtal­er, lige så mange kunstige befrugtnin­ger, der igen og igen har slået fejl, var lykkedes hende at blive gravid med en donor.

Forsøget på at blive gravid med hjælp udefra har kostet rigtig mange kræfter og tårer.

Og modsat de fleste andre har der ikke stået en partner ved hendes side i processen, fortalte Joy Mogensen i april til Ekstra Bladet.

Men ikke alle var lige glade på gravide Joy Mogensens vegne.

I et vredt opslag på Facebook langede partifælle­n og folketings- kandidaten Simon Simonsen ud efter kvinder, der vælger at få børn alene.

Kaldt egoistisk

’ Ulykkeligt at vi er blevet så selvcentre­rede og egoistiske. At blive alene- forældre er et blevet personligt frigørelse­sprojekt, der handler om selvrealis­ering frem for at forsøge at komme hinanden mere ved, satse mere på familieliv­et og ad den vej skabe en familie,’ skrev han.

Støtte fra Mette F.

Opslaget bredte sig som en steppebran­d.

Også partiforma­nd Mette Frederikse­n endte med at blande sig i på Facebook.

’ Kæmpe stort tillykke. Og lad mig gøre det helt klart. Om man bliver gravid med hjælp eller ej. Om man er en eller to om at påtage sig forældreop­gaven – det er simpelthen ikke op til andre at fælde dom over,’ lød det i S- formandens opslag.

Da Joy Mogensen blev en del af S- regeringen, måtte hun samtidig vinke farvel til sin post som borgmester i Roskilde Kommune, hvor hun havde et meget højt personligt stemmetal.

Det bliver minister for udviklings­samarbejde Rasmus Prehn ( S) og transportm­inister Benny Engelbrech­t ( S), der skal vikariere for Mogensen – Prehn som kulturmini­ster og Engelbrech­t som kirkeminis­ter.

 ?? FOTO: JENS DRESLING ?? Joy Mogensen har termin her i oktober og forlader derfor ministerta­buretten for en længere periode.
FOTO: JENS DRESLING Joy Mogensen har termin her i oktober og forlader derfor ministerta­buretten for en længere periode.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark