KLAGEEKSPLOSION MOD DANSKE SKOLER
Flere og flere skoler får kritik for ikke at tage mobning alvorligt, viser nye tal Danske folkeskoler har i en lang række tilfælde været for dårlige til at håndtere mobning mod elever.
Det kan Ekstra Bladet i dag fortælle, efter en aktindsigt hos Den nationale Klageinstans mod Mobning.
Ud af 150 klagesager er afgørelsen gået imod skolerne l i i hl halvdelen af tilfældene siden 1. august 2017, hvor klageinstansen blev oprettet. Samtidig er der givet påbud i 41 procent af sagerne.
Venter for længe
Ifølge Jannie Moon Lindskov, der er direktør i Dansk Center for Undervisningsmiljø, hvor klageinstansen mod mobning hører under, er mange skoler for dårlige til at håndtere problemerne i tide:
– Mange skoler ved ikke, hvilke tegn på mobning eller lignende, de skal kigge efter. Og samtidig kan vi se, at rigtig mange skoler venter for længe, inden de griber ind. Det er vigtigt, at skolerne sætter ind, før en situation bliver til mobning, siger hun.
Gennem den seneste tid har Ekstra Bladet beskrevet, hvordan fysisk og psykisk vold er en del af dagligdagen på en lang række af landets skoler, og hvordan det rammer såvel elever som lærere.
Ifølge Jannie Moon Lindskov er en af grundene til, at forældrene ofte får medhold, at skolerne skal se anderledes på, hvordan de løser problemerne.
Gammelt mobbesyn
– Det er vigtigt, at skolernes mobbesyn er tidssvarende. Flere skoler arbejder ud fra et ’ gammelt mobbesyn’, hvor man fokuserer på et offer og en mobber. Vi ved, at mobning opstår i usunde fællesskaber, og derfor er det vigtigt, at handleplanen involverer hele gruppen og ikke kun fokuserer på mobber og offer.
Siden klageinstansens oprettelse er antallet af klager vokset markant.
Således var der fra august til december 2017 ti klager.
Tallet vil vokse
Mange skoler ved ikke, hvilke tegn på mobning eller lignende, de skal kigge efter
I 2018 var der 51 klager, mens der i år til dato er 89
klager. Ifølge Jannie Moon Lindskov vil tallet formentlig fortsætte med at vokse:
– Vi er stadig i en startfase, men jeg har en forventning om, at der kommer flere med tiden.
Fysisk, psykisk og digitalt
– Vi kan se, at der er en overvejende tendens til, at det er det psykiske. Derefter er det fysisk, og til sidst er det digital mobning. Og netop det digitale gør det mere komplekst, fordi det er svært for skolen at følge med i, hvad der sker på eksempelvis en chat.
– Men hvis det går ud over i de tilfælde, hvor digital mobning præger undervisningsmiljøet, så har skolerne også et ansvar.
Indtil nu er der kun givet påbud.
Men instansen har også mulighed for at idømme bøder til skolerne:
– Det har endnu ikke været nødvendigt, og det vidner om, at skolerne er interesseret i at lave om på tingene. Vi behøver heldigvis ikke tvinge dem.
Vi ved, at mobning opstår i usunde fællesskaber