Efter ni års mobning: Rikke forsøgte selvmord
Sovepillerne var slugt, og afskedsbrevet skrevet. Livet skulle være slut for den dengang 15- årige Rikke Mie Jensen. Hun gik i 9. klasse, og det var netop her – i skolen – at lysten til livet var ebbet ud.
– Jeg turde ikke spise min madpakke af frygt for, hvad der var puttet i den. Jeg ventede på, at der var nogle, som skubbede til mig, og når jeg kom tilbage til klasselokalet, tænkte jeg, om mit penalhus mon stadig var på sin plads.
– Det kan måske lyde banalt for en voksen at blive kaldt navne og blive skubbet.
Men når man er barn, fylder det hele din verden. Jeg var opfyldt af frygt hver eneste dag. Prøv at forestille dig det? Det kan ingen holde til.
Hører stadig stemmerne
Hun vælger at fortælle sin historie, efter Ekstra Bladet har sat fokus på den omfattende vold, der foregår i danske skoler.
For datoen står stadig fuldstændig klar: 20. november 2008 – dagen hvor hun havde lagt hovedet på puden klar til at sove. For evigt.
– Jeg lever stadig et liv med paranoia og angst, og jeg begyndte at høre stemmer, som kom langsomt med årene. De stemmer mobber mig stadig, når jeg har det dårligt, siger Rikke.
I Rikkes udredning hos psykiatrien har man lagt meget vægt på, at hun har gennemlevet det, der beskrives som ’ massiv mobning’ gennem hele sin skoletid. Ekstra Bladet er i besiddelse af dokumenterne.
Husk barnets verden
Når Rikke taler om mobning, gør hun meget for at understrege, at man for alt i verden skal huske at forstå, hvordan et barns verden ser ud, og hvor vigtigt det er at gribe ind i tide.
– Som barn er hele ens verdensbillede bygget op på, at man altid kan henvende sig til en voksen. Så hjælper de.
– Men dem, der har mobbet, får et ’slap on the wrist,’ og så sker der ikke noget, før det hele gentager sig. Hvis man er uheldig allerede dagen efter, og hvis man er heldig måske først ugen efter, siger Rikke.
Mærket for livet
Heldigvis bemærkede hendes mor, Carina Jensen, at hendes datter var i dårligt humør, da hun kom hjem fra skolen.
– Jeg går op og banker på, men hun nægter at lukke op. Så siger jeg simpelthen til hende, at enten så lukker du op, eller også så sparker jeg døren ind. Vi diskuterer lidt, men hun åbner ikke. Da hun så hører, at jeg begynder at losse til døren, låser hun op, siger Carina.
Moren fik ud af hende, hvad der var sket, og fik hastet hende til hospitalet. Nødråbet hjalp. Rikke Mie Jensens problemer kom op til overfladet. Hun kom på efterskole, og i dag lever den nu 26- årige kvinde et godt liv med hus og kæreste.
Men hendes sjæl har stadig ar efter ni år i folkeskolen. Hun er diagnosticeret med skizofreni, og hun fortæller, at en del af sygdommen relaterer til det helvede, hun gennemlevede i skolen.
Jeg turde ikke spise min madpakke af frygt for, hvad der var puttet i den