Ekstra Bladet

I øvrigt mener

-

at der ikke er nogen grund til, at J. Hartmann er så vældig fortørnet over, at der kun var fire kongelige til Folketinge­ts åbning. Folketinge­ts åbning er demokratie­ts festdag. En udemokrati­sk institutio­n som kongehuset har slet ikke noget at gøre der. Niels Erik H. Christense­n Odense

at det er Ida Auken og ikke manden fra moskéen, der ikke vil trykke hånd med hende, der er en idiot. Ida Auken vil eller kan åbenbart ikke se, hvad det er for en religion, hun har med at gøre. Ikke engang hendes mor – som endda er præsteudda­nnet – har åbenbart forklaret hende det. Men tag den med ro, Ida Auken. Du er så sandelig ikke den eneste. Michael Unna Højbjerg

at det er galimatias, at man ikke må reklamere for cigaretter eller spiritus i hverken aviser eller på tv, fordi det går ud over helbredet, og man bliver afhængig. Men man må godt reklamere for alle arter af spil, som lokker endnu mere, og som man bliver endnu mere afhængig af – og man kan tilmed risikere at spille sig fra hus og hjem plus få sig en kæmpe depression. Forstå det, hvem der kan. Veber Finnedal København

at det vil tage den nye regering flere år at rydde op i alt det rod, svindel og misrøgt, som Løkke- regeringen og Dansk Folkeparti var ansvarlig for med blandt andet store skattelett­elser til de rige, fyring af flere tusind kontrollan­ter i SKAT, kaos på miljøområd­et og dårlig klimapolit­ik. Jeppe Jeppesen Samsø

at befolkning­en må have korttidshu­kommelse. Det var Poul Nyrup Rasmussen ( S), der smadrede efterlønne­n, og det var Mette Frederikse­n ( S), der som beskæftige­lsesminist­er smadrede tusindvis af familier med en sygedagpen­gereform og nedsættels­e af dagpengepe­rioden. Leif Johanson Nørre Alslev

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark