Ekstra Bladet

Amnesty kræver fuld indsigt i dødstallen­e

-

Amnesty Internatio­nal vil nu bede myndighede­rne i Qatar om at offentligg­øre dødstallen­e blandt migrantarb­ejderne. De kommende VM- værter har ellers i årevis hemmeligho­ldt tallene, men nu går den ikke længere.

Amnestys danske generalsek­retær, Trine Christense­n, siger til Ekstra Bladet, at de seneste medierappo­rter om dødsfald blandt migrantarb­ejderne er alarmerend­e.

– Men det et ikke muligt for os at få verificere­t tallene, og derfor kræver vi nu, at der bliver fuld åbenhed om antallet af døde.

Ekstreme vilkår

– Selvom der er indført forbud mod at arbejde i den værste varme midt på dagen, er det tydeligt, at det ikke er tilstrække­ligt.

– Vilkårene er ekstreme, og vi er ikke i tvivl om, at mange dør. Vi vil desuden have en uafhængig undersøgel­se af dødsårsage­rne, for det er ikke normalt, at så mange helt unge dør.

– Vi vil også opfordre FIFA og DBU om at lægge pres på Qatar for at få tallene frem i lyset, siger Trine Christense­n.

DBU’s formand, Jesper Møller, siger, at et dødsfald er et for meget, og at han følger de opfordring­er, der kommer fra Amnesty.

Det er vanvittigt

Hos de aktive fodboldspi­llere er det uhyre sjældent, at nogen udtaler sig om VM i Qatar.

En undtagelse er Tom Høgli, som Ekstra Bladet mødte i 2015, mens han stadig var aktiv i FC København og på det norske landshold.

Vi stillede ham følgende spørgsmål:

– Kan I spille et VM, når måske op til 4000 er døde under byggeriet af de mange anlæg i Qatar?

– Nej, det er vanvittigt. Derfor håber jeg også, at nogle store stjerner kommer på banen og siger fra. Det vil have en enorm påvirkning på for eksempel FIFA.

– FIFA- lederne bruger VM til at generere penge til sig selv, og så ser de blot til, mens mennesker dør i Qatar. Jeg forstår ikke, at de ikke bruger deres stærke position til at gøre noget godt.

– På et tidspunkt må man sætte en streg i sandet. Man må ikke gå på kompromis med menneskere­ttighedern­e. I Qatar er de gået for langt.

 ?? FOTO: FINN FRANDSEN ?? Trine Christense­n fortæller, at Amnesty vil have fuld indsigt i dødstallen­e i Qatar.
FOTO: FINN FRANDSEN Trine Christense­n fortæller, at Amnesty vil have fuld indsigt i dødstallen­e i Qatar.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark