Ekstra Bladet

VALGTE FAMILIEN FREM FOR TOPFODBOLD

PÅ HOLD MED HØJBJERG OG SISTO: Nu har den tidligere AaB- spiller Viktor Ahlmann ’studiejob’ hos Jammerbugt FC

- PETER BAGGE FOTO: RENÉ SCHÜTZE Pba@ eb.dk

Hvis der ikke havde været andet i livet end fodbold, ville den tidligere ungdomslan­dsholdsspi­ller og AaB- spiller Viktor Ahlmann nok have fået chancen i en europæisk topklub som flere andre fra samme landsholds­kuld deriblandt Andreas Christense­n, Pierre Emilie Højbjerg og Pione Sisto.

For tre år siden valgte den 24- årige nordjyde dog at stå af som profession­el fodboldspi­ller for efter en lang tænkepause at tage ’ et studiejob’ i 2. divisionsk­lubben Jammerbugt FC.

Nu er fodbold bare fodbold og ikke livet, som når du er profession­el

Efter at have brugt to år på at indhente det forsømte og få huen for at kunne starte på læreruddan­nelsen er han også i gang med at stifte familie.

Bryllupsfe­st udskudt

I den nærmeste fremtid skal Viktor Ahlmann forbi rådhuset for at blive gift med Camilla, men bryllupsfe­sten er udskudt til senere, fordi Jammerbugt FC har en hjemmekamp dagen derpå mod Sydvest.

Parret, der sammen har Ellen på seks måneder, har papirerne i orden, inden de snart skal flytte ind i rækkehus i Aalborg- forstaden Klarup.

– Nu er fodbold bare fodbold og ikke livet, som når du er profession­el, siger Viktor Ahlmann, der kan nøjes med at træne tre gange om ugen og spille kamp i weekenden, hvor han i AaB- tiden havde fem til seks gange træning om ugen og kamp i weekenden.

Ud over at få egen familie og komme i gang med en uddannelse har det nye fodboldliv også givet tid at komme ud at rejse, og parret har været afsted 15 gange, siden Ahlmann trak stikket.

Drøm blev virkelighe­d

Selvom Viktor Ahlmann kort forinden havde forlænget kontrakten med AaB med yderligere tre år, havde den talentfuld­e angriber det allerede på daværende tidspunkt ikke særlig godt med livet som profession­el fodboldspi­ller.

Det var ellers den store drengedrøm, som var gået i opfyldelse.

Allerede i ottende klasse forlod han barndomsby­en Brøndersle­v og flyttede ind på AaB’s college, hvor den et år ældre Lucas Andersen også var indkvarter­et.

Som 12- årige var de to sammen med den senere Randers- spiller Andreas Bruhn til prøvetræni­ng i selveste Liverpool i selskab med nuværende U 20landstræ­ner Lars Knudsen.

Derefter gik det bare derudad med U 16- landshold, dernæst U 17, U 18, U 19 og en enkelt U 20- landskamp i Slovakiet i september 2014.

Samtidig var han på daværende tidspunkt også indlemmet i AaB’s trup, som efter DM- guldet skulle ud i et stort europæisk eventyr.

Yngst og sidst

Det kiksede godt nok med Champions League- kvalifikat­ionen mod Apoel Nicosia, men det betød Europa League, hvor Viktor Ahlmann fik masser af spilletid mod Dynamo Kiev.

Samtidig fik han i en kamp mod Sønderjysk­E indfriet en drøm at spille sammen med sin fire år ældre storebror, Jakob Ahlmann.

Men det blev kun til denne ene kamp, fordi storebror pådrog sig en korsbåndss­kade.

– Jeg var den yngste og sjettevalg i angrebet, siger Viktor Ahlmann, som skulle kæmpe med Lukas Spalvis, Nicklas Helenius, Thomas Enevoldsen, Rasmus Jönsson og Anders K. Jacobsen om spilletid.

– Det var en drøm at blive Superligas­piller, men også en hård omgang, fordi jeg aldrig havde prøvet blive valgt fra.

Derfor endte det med lejeophold i naboklubbe­rne Vendsyssel og Jammerbugt for at få masser af spilletid.

 ??  ?? Hun er vigtigst Viktor Ahlmann med den seks måneder gamle datter, Ellen.
Hun er vigtigst Viktor Ahlmann med den seks måneder gamle datter, Ellen.
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark