Ekstra Bladet

Det er ikke hjortens skyld

- TEKST: NIELS FRIIS

Når kalenderen siger oktober, begynder antallet af henvendels­er om påkørte hjorte typisk at stige markant hos Dyrenes Beskyttels­es Vagtcentra­l 1812, og de mange opkald fortsætter i flere måneder.

Sidste år modtog vagtcentra­len i alt 10.445 henvendels­er om påkørte hjorte, hvoraf en tredjedel fandt sted i oktober, november og december. Den kraftige stigning på denne tid af året skyldes, at dagene nu bliver kortere og mørkere.

Derfor er der særlig grund til at være ekstra opmærksom på dyrevildt på de danske veje i den kommende periode. Det skriver Dyrenes Beskyttels­e i en pressemedd­elelse.

– Efterår er lig med flere hjorte, der kommer galt af sted i trafikken. Det er ikke hjortens skyld, til gengæld kunne bilisterne undgå mange ulykker, hvis de satte farten ned på bestemte strækninge­r og tidspunkte­r. Det gælder selvsagt de steder, hvor der skiltes for dyrevildt, men også generelt omkring skov, eng, levende hegn eller lignende langs vejen, siger Michael Carlsen, biolog og projektled­er hos Dyrenes Beskyttels­e, i pressemedd­elelsen.

SÆRLIGT VED SOLNEDGANG OG

- OPGANG er hjortene aktive, hvorfor det er i disse tidsrum, at flest hjorte krydser vejene. I efterårs- og vintermåne­derne betyder det, at flest hjorte påkøres mellem klokken 6- 9 om morgenen og igen kl. 16-21 om aftenen.

Et sammenstød mellem en bil og en hjort kan ende med alvorlige skader for både hjort, bilist og bil, og Michael Carlsen anbefaler derfor, at man holder ekstra øje med hjorte i trafikken i efterårs- og vintermåne­derne.

Sidste år steg antallet af opkald om påkørte hjorte til Dyrenes Beskyttels­es Vagtcentra­l med 15 procent og satte dermed ny rekord. Rekorden får formentlig ikke lov til at stå længe, da antallet af henvendels­er i de første syv måneder af 2019 allerede langt overgår sidste års antal.

 ?? FOTO: DYRENES BESKYTTELS­E ?? Bilister opfordres til at være særligt opmærksomm­e på hjorte i denne tid.
FOTO: DYRENES BESKYTTELS­E Bilister opfordres til at være særligt opmærksomm­e på hjorte i denne tid.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark