Ekstra Bladet

Facebook giver aldrig slip på dig

NYHEDSANAL­YSE: Sociale medier vil gå langt for at beholde magten over dine data

- HEINE JØRGENSEN heine@ eb.dk

– Du er stadig ikke på Facebook, vel?

Spørgsmåle­t faldt forleden, da en kollega ville dele et opslag, som kunne blive til en historie. Og mit svar blev som mange gange tidligere et kontant:

– Nej, jeg holder mig stadig langt væk.

Svaret ville være det samme, hvis spørgsmåle­t havde handlet om Twitter, Instagram eller LinkedIn.

For ganske vist har jeg ’skyggeprof­iler’ på alle fire netværk, men jeg bruger dem alene til research. Skal jeg dele noget fra mit liv, gør jeg det i stedet direkte til dem, som jeg gerne vil dele noget med.

Er klar til krig

I denne uge blev fornuften i mit konsekvent­e fravalg af sociale medier bekræftet, da The Verge kunne afsløre optagelser fra interne møder, hvor Facebooks Mark Zuckerberg havde været på slap line.

De mange kritiske spørgsmål, som ansatte stillede til Facebook- chefen, viste nemlig en ganske klar linje i hans tankegang om sin egen magt og verden omkring ham. Således mener Zuckerberg fortsat, at han er den bedste til at være ’ kongen’ over alle væsentlige beslutning­er i Facebook.

Skal jeg dele noget fra mit liv, gør jeg det i stedet direkte

Og enhver tale om offentlig indblandin­g og begræsning­erne i brugen af milliarder af brugeres dybt private data vil blive mødt med en jernnæve.

– Hvis nogen prøver at true noget så eksistenti­elt, stiller du dig ’ på måtten’ og kæmper, sagde Mark Zuckerberg om udsigten til, at en kommende regering og en ny præsident i USA vil begrænse Facebook.

Intet er privat

En aktuel retssag i Californie­n viser samtidig, at Facebook er parat til at gå langt for bestemme over brugernes data, hvilket sikrer Zuckerberg og aktionærer­ne milliarder af dollars i indtægter.

En gruppe af brugere i USA og Storbritan­nien vil have erstatning for, at Facebook uden en klar tilladelse har delt deres data med en lang række af firmaer.

Facebooks svar er, at brugerne har opgivet enhver ret til privatliv alene ved at dele noget på platformen.

– Så først skaber Facebook en forventnin­g om, at brugerne kan beskytte deres data og får dem til at dele mere indhold, man kan tjene milliarder på.

– Og når de så bliver trukket i retten for at bryde løftet, kalder Facebook det helt urimeligt rent juridisk at have nogen form for forventnin­ger om et privatliv på platformen, sagde brugernes advokat Derek W. Loeser tidligere i år, da sagen blev behandlet.

 ?? FOTO: SAMUEL GORUM/ RITZAU SCANPIX ?? Mark Zuckerberg har ingen planer om at give slip på magten i Facebook. Han er den bedste til at forsvare firmaet og dets aktionærer, siger han i en række lydoptagel­ser fra interne møder.
FOTO: SAMUEL GORUM/ RITZAU SCANPIX Mark Zuckerberg har ingen planer om at give slip på magten i Facebook. Han er den bedste til at forsvare firmaet og dets aktionærer, siger han i en række lydoptagel­ser fra interne møder.
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark