Ekstra Bladet

Drømmer om damer, fester og penge

Ny bog giver indblik i, hvad der får nogle til at vende det etablerede samfund ryggen

- CHRISTINA EHRENSKJÖL­D ehren@ eb.dk

Et behov om anerkendel­se og en drøm om rigdom og luksus er to ting, som unge mænd, der vælger en tvivlsom og kriminel løbebane, har tilfælles.

Det vurderer forfattern­e Anja Leavens og Stine Lukowski, der sammen har skrevet bogen ’ Rockere og bandemedle­mmer i Danmark’.

Den nye bog giver indsigt i det kriminelle miljø og de mennesker, der tiltrækkes af og lever i både rocker- og bandemiljø­erne.

– De fleste bliver forført af sammenhold­et og tanken om at få et broderskab, som næsten er en familie.

– Drømmen om gode penge, fester, damer og luksus i livet trækker heller ikke ned, siger cand. psych. aut. Anja Leavens til Ekstra Bladet.

Hun har 19 års erfaring med krimi nal psykologi og har i årevis arbejdet som certificer­et mediator i det kriminelle miljø i Danmark,

Leavens og Lukowski, som er socialrådg­iver og gennem 14 år har arbejdet med forebyggel­se af ungdomskri­minalitet, har gentagne gange på tætteste hold oplevet, hvordan rockeraspi­ranter og fuldgyldig­e medlemmer på et tidspunkt indser, at det, de bliver stillet i udsigt, langtfra altid står mål med virkelighe­den.

– Men det er fandens svært at punktere fortælling­en om broderskab­et, fastslår Lukowski.

Brud med far

Ekspertern­e udtaler sig her overordnet om vejen ind i rockermilj­øet, efter at Ekstra Bladet har fortalt om Mikkels skæbne, som er beskrevet på de foregående sider.

– Det er ikke svært at forestille sig, at en ung mand som ham bliver fremmed for sin far, der pludselig har skiftet spor.

Det er voldsomt for en teenager at skulle håndtere at blive hevet ind i en kulturel forståelse, som slet ikke er hans, siger Leavens, der ser en direkte linje mellem bruddet med faderen og omvæltning­en, som det medfører pludselig at have moderen som primær omsorgsper­son.

– Hun har en helt anden livsstil og ikke mange penge, og han har været vant til en høj levestanda­rd og formentlig også målt sig på det. Pludselig mangler der noget, og så må han lave pengene selv.

Voldsparat­e

Ifølge Ludowski er betingelse­rne for at blive tiltrukket af rockermilj­øet til stede, når man føler sig udenfor ’ normalsamf­undet’. Typisk har de unge mænd ’svært ved at passe ind og underlægge sig sociale koder og normer, som de måske ikke forstår, ligesom deres temperamen­t ikke passer ind i samfundet’.

– I en kriminel gruppering får udadreager­ende mænd ros for at lave ballade i stedet for de skideballe­r, de har fået af forældre, lærere og andre under deres opvækst, siger Leavens, som tilføjer, at det også kræver en vis portion voldsparat­hed at gebærde sig i miljøet.

– Man behøver ikke at være supervolde­lig fra start. De færreste starter med at trampe nogen på hovedet, men for hvert skridt man tager, jo mere normalt bliver det, tilføjer hun.

Pludselig mangler der noget, og så må han lave pengene selv

I en kriminel gruppering får udadreager­ende mænd ros for at lave ballade

 ?? FOTO: KENNETH MEYER ?? Døden lurer
Rockere er gode til at feste. Men livet i det kriminelle miljø kan ende fatalt. Her er 250 motorcykle­r kørt op foran Bandidos’ klubhus i Hillerød før begravelse­n af en rocker, der blev tævet ihjel.
FOTO: KENNETH MEYER Døden lurer Rockere er gode til at feste. Men livet i det kriminelle miljø kan ende fatalt. Her er 250 motorcykle­r kørt op foran Bandidos’ klubhus i Hillerød før begravelse­n af en rocker, der blev tævet ihjel.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark