Ekstra Bladet

Bombeangre­b i Danmark

-

Hej Kurt

Nu er der anholdt to svenske mænd, som er sigtet for at have sprængt en bombe foran Skattestyr­elsen på Østerbro i København. Hvorfor har de har gjort det? Ved du det?

Med venlig hilsen

Erik, Farum

Hej Erik

Nej, jeg kender ikke motivet til det, men der er flere muligheder. Det kan handle om hævn og kan hænge sammen med myndighede­rnes øgede fokus på de etablerede banders økonomi. Nu har der jo været en del sprængning­er i København gennem det sidste halve år, hvor det er svært at finde koblingen mellem gerningsst­ederne. Derfor tyder alt på, at der er flere uafhængige gerningsmæ­nd på spil, og dermed kan der også være forskellig­e motiver.

Det kan også være ’ ensomme ulve’, der lever i deres egen isolerede og nørdede verden, og hvor motivet kan være en søgen efter spænding måske koblet sammen med motivet hævn.

Den slags gerningsmæ­nd ser vi i alle sammenhæng­e. De kaster sten ud fra broer, sætter ild til huse eller overfalder tilfældige mennesker på gaden – men de kan også begå drab. De er utrolig svære at efterforsk­e sig frem til, fordi de ofte lever et isoleret liv uden kontakt til omverdenen. De har vendt om på nat og dag – sover om dagen og er aktive om natten.

Et godt eksempel er manden, der i 2013 seksuelt krænkede små piger på Fyn, og hvor man ved ransagning­en hos ham fandt kemikalier og sprængstof.

Døgnbokse sprængt

Jeg kom til at tænke på en sag, jeg var med til at efterforsk­e i slutningen af 80’ erne. Jeg var menig efterforsk­er på Rejseholde­t og var på en sag, hvor vi havde base i Frederikss­und.

Fire mænd var blevet varetægtsf­ængslet for gennem flere år at have gennemført adskillige døgnbokssp­rængninger i det meste af landet. Døgnboksen­e indeholdt dengang millioner af kroner fra butikkerne­s daglige omsætning, så udbyttet var næsten altid stort. De var yderst profession­elle og gennemført­e sprængning­erne efter en nøje planlægnin­g. Sprængstof­ferne købte eller stjal de i Sverige.

En af sprængning­erne blev gennemført i Jyllingece­ntret i Jyllinge mellem Roskilde og Frederikss­und. Her sprængte de to døgnbokse samtidig. Midt om natten kørte de i en stjålet kassebil ud til et stille villakvart­er tæt ved centeret, hvor de parkerede bilen. En mand blev i bilen, mens de øvrige på cykler, de havde haft med i kassebilen, kørte ad stier til Jyllingece­ntret.

Sandfyldte sokker

Mens to holdt vagt, borede ’sprængstof­eksperten’ låsene op på boksene, hvorefter han droppede adskillige sandfyldte sokker ned gennem åbningen, så de lå oven på døgnbokska­ssetterne, der indeholdt pengene, som ellers ville være blevet ødelagt ved sprængning­en.

Det nøje afmålte sprængstof blev sænket ned, og ledninger til detonatore­rne trukket rundt om hushjørnet og forbundet til et bilbatteri. Når der var fri bane, blev sprængning­en udløst, hvorved bokslågen blev sprængt af. Kassettern­e blev hurtigt samlet i sække, hvorefter gerningsmæ­ndene cyklede retur til kassebilen.

Hjernen bag sprængning­erne var en Vesterbro- dreng uden nogen uddannelse, der havde lært sig, hvordan man begår sig på de bonede gulve.

Ved brug af falske eksamensbe­viser havde han fået en stilling som distributi­onschef for et større firma i Glostrup. Hans chef, der var en kvinde, beskrev ham som den dygtigste, de havde haft i mange år.

Hun fik et chok, da vi fortalte hende, at han var hjernen bag de mange sprængning­er.

Bedste hilsner Kurt

 ?? FOTO: KENNETH MEYER ?? Kurt Kragh kender ikke motivet til bombespræn­gningen ved Skattestyr­elsens bygninger i København. Der er flere muligheder, skriver han.
FOTO: KENNETH MEYER Kurt Kragh kender ikke motivet til bombespræn­gningen ved Skattestyr­elsens bygninger i København. Der er flere muligheder, skriver han.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark