Ekstra Bladet

Vild med ’snyd’

Silas Holst beskyldt for at have kopieret den moderne dans, han og Jakob Fauerby fremførte i tv fredag aften

- NANNA BAY MADSEN nbm@eb.dk

Noget kan tyde på, at det ikke bare var ud af den blå luft, danseren Silas Holst havde fået idéen til koreografi­en i den moderne dans, som han og skuespille­r Jakob Fauerby dansede fredag aften i ’ Vild med dans’, og som høstede store roser og høje point med på vejen fra de fire dommere.

Jeg bliver inspireret, og jeg har ikke stjålet noget

Ekstra Bladet har nemlig fået tilsendt en video af en koreografi fra det canadiske danseprogr­am ’ Revolution’, som til forvekslin­g minder om den, Silas Holst og Jakob Fauerby optrådte med fredag.

I programmet ’ Revolution’ danser de to mænd Yoherlandy og Rahmane til et nummer af Imagine Dragons.

I videoen ser man, hvordan både tøj, løft og selve koreografi­en minder om den, som Silas Holst og Jakob Fauerby fremførte. Ligheder, som har fået flere til at påpege, at Silas Holst har snydt, fordi han ikke selv står bag hele dansen.

Inspirerer mig

Over for Ekstra Bladet lægger Silas Holst da heller ikke skjul på, at han ofte lader sig inspirere af andre dansere, når han udarbejder en koreografi.

– Jeg kan ikke sige, om jeg lige præcis har set den dans, men jeg ser meget dans hele tiden, og får idéer. Det er ikke utænkeligt, jeg har set den. Den seneste tid har jeg set mange videoer med mænd, der danser med mænd, for at hente inspiratio­n.

– Jeg tror, alle dansere lader sig inspirere. Jeg danser også samba og laver grundtrin, som mange mennesker har lavet før, og jeg har også før set en kvinde danse vals i en kjole. Man kan ikke opfinde den dybe tallerken hver gang.

Jeg bliver irriteret

Ifølge Silas Holst er det, at lade sig inspirere af andre dansere, en del af ens egen kreativite­t og personlige udvikling som danser.

– Alle inspireres af ting, de ser. Murere finder da heller ikke på nye måder at mure hele tiden.

Livet handler om at inspirere andre og gå nye veje. Ellers ville jeg jo blive ved med at lave det samme.

– Det kommer til at lyde, som om jeg er en tyv. Det irriterer mig. Jeg bliver inspireret, og jeg har ikke stjålet noget.

– Tøjet er for eksempel noget, jeg har også fundet fra min egen yndlingsde­signer. Hvis det også er at kopiere, så er alt jo kopieret.

 ?? FOTO: MOGENS FLINDT ?? Her ses et af de løft, som også bliver brugt i den anden dans.
FOTO: MOGENS FLINDT Her ses et af de løft, som også bliver brugt i den anden dans.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark