Ekstra Bladet

Kan jeg søge hjælp helt anonymt

-

Hej Puk

Jeg har hørt om folk, der opsøgte anonyme rådgivning­er, hvor de troede, at de kunne få hjælp, uden at de skulle henvende til kommunen med private oplysninge­r.

Jeg har selv brug for hjælp, men ønsker at være fuldstændi­g anonym, da jeg har for meget at miste, hvis den anonyme rådgivning kontakter kommunen. Jeg arbejder nemlig selv i kommunen i en stilling, hvor jeg kan risikere at blive fyret, udskammet eller på anden vis kan risikere mit omdømme. Mine børn kan også lide skade.

Sagens kerne er, at jeg kæmper med en indre uro, som måske er stress og angst, og jeg behandler den selv med alkohol om aftenen, inden jeg skal sove. Det begyndte med et par glas vin og gik over i nogle små glas vodka. Nu kan jeg bare mærke, at det er ved at komme ud af kontrol, og det gør mig bange, da jeg ikke har været alkoholike­r eller haft et misbrug før.

Jeg ved, at jeg har brug for hjælp, men det med at henvende mig til en kommunal eller statslig alkohol-rådgivning, selvom de siger, den er anonym – det er jeg slet slet ikke tryg nok ved.

Hvad vil du råde mig til at gøre? Med venlig hilsen

Den anonyme

Kære anonyme

Jeg har flere gange været inde i sager om dette emne: Kan man være sikker på at forblive anonym i en anonym rådgivning?

Til det er der kun et svar: Som offentligt ansat har man tavshedspl­igt, men tavshedspl­igten kan ophæves i de tilfælde, hvor det for eksempel kan have særlig interesse for befolkning­en, eller hvis det for eksempel overgår hensynet til et barn eller en person, der lider skade eller er udsat for omsorgssvi­gt, vold eller anden form for overgreb.

Til det kan man sige, at det jo er meget individuel­t fra ansat til ansat, hvad de opfatter, som for eksempel børn, der lider overlast. Lider dit barn overlast, ved at du drikker alkohol om aftenen?

Hvis den ansatte – der skal ’ bedømme’ sagen – selv kommer fra en familie, hvor der har været en udbredt alkoholkul­tur, vil sandsynlig­heden for, at hun mener, at barnet lider overlast, være mindre, end hvis det er en ansat, der kommer fra en familie, hvor der aldrig var blevet drukket. Så fagpersone­rs antagelser og analyser er forskellig­e – de burde ikke være det, men sådan er virkelighe­den altså.

Så i forhold til din egen ’sag’ har rådgiverne tavshedspl­igt, men når du så har hjemmeboen­de børn under 18 år, så har de samtidig oplysnings­pligt – og det er netop her, tingene kolliderer – når der er børn. Og det er vel også det, du selv har i tankerne.

Hvis du på den baggrund ikke er tryg ved at henvende dig, selv om du faktisk har brug for hjælp, så vil jeg anbefale, at du begynder med at gå til din egen læge og får en recept på antabus. Samtidig vil jeg anbefale, at du beder lægen om en henvisning til en psykolog – hvis du ikke har adgang via en sundhedsfo­rsikring, som mange offentligt ansatte jo har. Psykologen er vigtig, for hun kan hjælpe med at få bearbejdet det, der har ført til, at du dulmer din indre uro/ stress med alkohol.

Det vigtigste er, at du får noget hjælp – og egen læge kan mange gange hjælpe med mere, end man lige går og tænker over.

Jeg ønsker dig det bedste.

Med venlig hilsen Puk

Som offentlig ansat har man tavshedspl­igt, men tavshedspl­igten kan ophæves i de tilfælde, (...) hvor det for eksempel overgår hensynet til et barn eller en person, der lider skade ...

 ?? FOTO: SHUTTERSTO­CK ?? Det begyndte med lidt vin før sengetid for lige at dulme den indre uro – nu står den på vodka og et råb om hjælp fra den anonyme brevskrive­r.
FOTO: SHUTTERSTO­CK Det begyndte med lidt vin før sengetid for lige at dulme den indre uro – nu står den på vodka og et råb om hjælp fra den anonyme brevskrive­r.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark