Ekstra Bladet

Brøndbyind­henterFCK

-

Med en lang fortid i FC København har Carsten V. Jensen den største respekt for, hvad der foregår hos mestrene i Parken.

Han erkender, at de lige nu er foran Brøndby på mange fronter.

– Jeg påstår, at vi i løbet af tre- fire år kan kæmpe mod FCK. Men det er ikke ensbetyden­de med, at vi har indhentet dem på alle fronter.

– Vi kommer ikke til at købe spillere for fem millioner euro ( 37,5 mio. kr.) eller for den sags skyld tre og fire millioner euro. Vi er tvunget til at gøre tingene på vores egen måde, påpeger Carsten V. Jensen og uddyber:

– Men når der søndag bliver fløjtet op, så er der ingen forskel på vores hold. Så er vi lige. Og så gælder det kun om at vinde. Stemningen på tribunen pisker spillerne frem, og det gør, at disse kampe har deres eget liv, mener han.

Store muskler

CV har den senere tid fulgt med fra sidelinjen, hvor FCK i stor stil har spillet med musklerne på transferma­rkedet.

– FCK køber nu dyrere spillere og fra mere etablerede ligaer. Det er nyt for dem, men de gør det for at hænge på i Europa. Men der er også en øget risiko forbundet med det sats.

– De køber dyrere og skal sælge dyrere, og hvis det slår fejl, så kan det økonomiske hul blive meget dybt.

– Når det er sagt, så er det imponerend­e, hvad der er indarbejde­t gennem 20 år i FCK. Tingene bliver forfinet en smule, men konceptet er hele tiden på plads. Og så har de været dygtige til at bevare kontinuite­ten, påpeger han.

– Vi skal nok komme, men vi må tage skridt, hvor vi ikke bringer os i ubalance igen, mener han.

Når der søndag bliver fløjtet op, så er der ingen forskel på vores hold. Så er vi lige

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark