Ekstra Bladet

Men Liverpool buldrer videre

For ottende gang i otte kampe vandt Liverpool i Premier League denne sæson. Men de skulle have lidt hjælp mod slutningen

- HANS- HENRIK HYBHOLT HARE haren@ eb.dk

Leicester gjorde egentlig det bedste, de kunne.

Og det er immervæk en hel del denne sæson, hvor Kasper Schmeichel og co. har bidt sig fast i toppen af Premier League.

Men røre Liverpool kunne mestrene fra 2016 ikke. Lige præcis.

2- 1 vandt de forsvarend­e Champions League-vindere på Sadio Mané og James Milners mål, hvoraf det sidste faldt i fem minutters tillægstid ...!

Fantastisk præstation

Og dermed tangerede The Reds sæsonåbnin­gen i 1990, hvor man vandt sæsonens første otte kampe! En fuldstændi­g fantastisk præstation af Jürgen Klopps tropper.

At Liverpool dengang, efter de i øvrigt havde vundet det hidtil seneste engelske mesterskab, endte med at slutte syv point efter de engelske mestre fra Arsenal, er en ganske anden sag.

Det behøver de ikke spekulere på i Liverpool i øjeblikket, for de stormer afsted i Premier League, hvor Manchester City for en kamp færre spillet er hele otte point efter på andenplads­en.

Og så var Leicester endda morderligt tæt på at redde et point. Først da Marc Albrighton i 94. minut kom til at puffe til Mané i straffespa­rksfeltet, gled sejren gæsterne af hænde. For dommeren valgte at dømme straffespa­rk, efter der var gjort brug af VAR. Det lignede et af sæsonens tyndeste straffespa­rk, men det kunne forsvares.

Ren vold

Og så trillede Milner, der måtte sparke, da Mohamed Salah kort forinden var blevet udsat for ren vold i en tackling af indskifted­e Hamza Choudhury, bolden ind bag Schmeichel, der gættede forkert. Og så kan det nok være, det hele eksplodere­de på stadion. Da var der ellers blevet bidt en del negle blandt hjemmehold­ets fans, efter James Maddison fik udlignet med ti minutter igen.

Det havde ganske enkelt ikke været fortjent, selvom Leicester havde flere gode muligheder i løbet af 2. halvleg. De havde været det næstbedste hold på banen. Med afstand.

James Milner burde have scoret tidligt i kampen, og det burde Roberto Firmino så sandelig også, da han prikkede Trent AlexanderA­rnolds helt eminente indlæg fra højre side over mål. Og så viste Sadio Mané fem minutter før pausen, hvor kagen skal skæres.

Perfekt aflevering

James Milner sendte – nærmest i blinde – en lang bold frem fra egen banehalvde­l. Den aflevering viste sig at være perfekt og kunne lige præcis ikke nås af Leicesters defensiv. Mané fangede den og var i næste øjeblik alene med Kasper Schmeichel, der dog ikke kunne stille noget op mod den træfsikre senegalese­r.

Efter pausen stod der de første 20 minutter Liverpool på det hele, men scoringen til 2- 0 lod vente på sig, og så begyndte Leicester stille og roligt at æde sig ind i opgøret igen. Jamie Vardy og Dennis Praet fik gode tilbud, som blev misbrugt på en velspillen­de Adrián i Liverpool- målet.

Og så var det, at roen sænkede sig over banen. For pludselig fandt spanske Ayoze Pérez pludselig James Maddison i Liverpools felt. Og selvom Maddison ikke ramte bolden særlig godt, fandt den alligevel vej til netmaskern­e til et overrasken­de og langt fra fortjent 1- 1.

Brendan Rodgers strakte armene i vejret på sidelinjen, men alle andre Leicester-folk gik grassat.

Efter scoringen tog Liverpool igen fat og tilspilled­e sig flere chancer. Virgil van Dijk headede over på et hjørnespar­k, og så var det, at Sadio Mané pludselig faldt.

 ?? FOTO: RITZAU SCANPIX ?? Tophold Liverpools James Milner viser attitude, efter han har scoret på et noget tyndt dømt straffespa­rk.
FOTO: RITZAU SCANPIX Tophold Liverpools James Milner viser attitude, efter han har scoret på et noget tyndt dømt straffespa­rk.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark