JEG VAR EN MØNSTERELEV
Mogens Lykketoft ( S) er en ener i dansk politik – og det lægger han heller ikke selv skjul på i sin nye erindringsbog.
Slyngelstuen kan her bringe et uddrag:
at gå i skole. Allerede som ’JEG ELSKEDE syvårig kunne jeg kongerækken udenad, og min klasselærer, frøken Jensen, fremhævede mig ofte som skolens mønsterelev.
Hun var ganske vist lidt enfoldig, men havde et godt hjerte. Jeg husker, at jeg ved flere lejligheder måtte korrigere hendes undervisning, men det accepterede hun med et lille smil og en rosende bemærkning om, at jeg var så klog, at jeg kunne undvære hovedet.
SELVFØLGELIG skabte det misundelse i klassen.
I frikvartererne fornemmede jeg ofte, at der var optræk til buksevand, men det forhindrede jeg resolut ved at henvende mig til gårdvagten, hr. Simonsen.
Han kunne slå en proper næve, og det fik mine klassekammerater at mærke. Det manglede da bare.
taget var mit forhold til lærerI DET HELE ne ganske udmærket.
Jeg beflittede mig på at orientere dem, når jeg opdagede, at nogen i klassen mødte uforberedte op til timerne og forsøgte at snyde sig igennem.
Og jeg rapporterede dagligt, når jeg greb elever i at snige sig ud af skolegården og over til bager Sørensen for at snolde.
vist ikke at fortælle, at jeg JEG BEHØVER fik rent ug i næsten alle fag.
År efter år modtog jeg skolens flidspræmie, og det var selvfølgelig ikke velset hos mine klassekammerater, der hellere ville skabe sig og larme end hengive sig til de stille, boglige sysler.
for at kunne konstatere, at JEG ER GLAD barndommens skole har gjort mig til den, jeg er i dag.
viser tydeligt, at man kan MIT EKSEMPEL nå langt i verden, når bare man er sig selv nok og ikke går på akkord med sine principper.’