Ekstra Bladet

TOG SELV ULOVLIGT LÅN PÅ 72 MIO. KR.

Lego- arvingen Anders Kirk Johansen tog skarpt afstand fra Peter Warnøes ulovlige lån, selvom han tidligere selv har taget flere af slagsen

- MICHAEL BO PILMARK MORTENSEN MIKKEL RYRSØ mbom@ eb.dk; mr@ eb.dk

Lego- milliardær­en Anders Kirk Johansen var ’ chokeret’ og tog skarp afstand fra serieinves­tor Peter Warnøe, da det kom frem, at ’ Løvens hule’- investoren havde taget ulovlige aktionærlå­n.

Nu viser det sig, at Anders Kirk Johansen selv har taget flere ulovlige aktionærlå­n. Blandt andet et til 72 millioner kroner.

Det viser en gennemgang af hans selskabers regnskaber, som Ekstra Bladet har foretaget.

I hans personlige holdingsel­skab A. Kirk A/ S har revisoren i 2015- årsrapport­en registrere­t et ulovligt lån til en udenlandsk dattervirk­somhed. Hvis man nærstudere­r regnskabet for året efter, fremgår det, at der er tale om et ulovligt lån på 72 millioner kroner.

Derudover har der været to ulovlige lån i A. Kirk Industries A/ S, som er en af hans andre virksomhed­er. Det drejer sig om 2015 og 2016, hvor der er blevet taget ulovlige lån på henholdsvi­s 90.000 og 850.000 kroner.

Alle tre lån er blevet indfriet.

Burde have styr på det

Anders Kirk Johansen blev for nogle uger siden interviewe­t i Børsen, fordi både Peter Warnøe og milliardær­en Lars Tvede havde taget ulovlige lån på op til 21 millioner kroner i selskabet Nordic Eye Invest, som er en del af venturefon­den Nordic Eye, hvor Anders Kirk Johansen er investor. Her kaldte han blandt andet duoens ulovlige lån for ’ chokerende’ og kritisered­e dem for ikke at have gjort det korrekt.

– Det burde de i forhold til den erhvervser­faring, man synes, de begge to skulle have haft, sagde han dengang.

Flere tvivlsomme lån

Derudover forholdt han sig også til Peter Warnøes ulovlige lån, som ’ Løvens hule’- investoren i en årrække havde taget bevidst i sit eget selskab.

– Selvfølgel­ig skal man gøre alting efter bogen, og det er også det, vi selv forsøger.

– Jeg kan kun sige, at, ja, hvad folk gør privat, det må de jo så gøre, men man kan jo ikke andet end selv bønfalde god forretning­sskik.

– Jeg kan kun i mit eget regi tage skarpt afstand fra, at man laver sådan nogle ting, sagde Anders Kirk Johansen.

Peter Warnøe og Anders Kirk Johansen er langtfra de eneste kendte danske erhvervsfo­lk, der har taget ulovlige lån.

For nylig kunne Ekstra Bladet afsløre, at Ilse Jacobsen, der også har været med i ’ Løvens hule’, to gange har taget ulovlige lån i sit gummistøvl­e- selskab.

Jeg kan kun i mit eget regi tage skarpt afstand fra, at man laver sådan nogle ting

 ?? FOTO: RASMUS BAANER/ RITZAU SCANPIX ?? Lego- familiens rebel
Af alle Lego- arvingerne er Anders Kirk Johansen klart den mest farverige. På hans Instagram- profil er der stribevis af billeder med dyre biler, både og privatfly, og han har flittigt investeret i alskens projekter og er blandt andet storaktion­ær i Vejle Boldklub.
FOTO: RASMUS BAANER/ RITZAU SCANPIX Lego- familiens rebel Af alle Lego- arvingerne er Anders Kirk Johansen klart den mest farverige. På hans Instagram- profil er der stribevis af billeder med dyre biler, både og privatfly, og han har flittigt investeret i alskens projekter og er blandt andet storaktion­ær i Vejle Boldklub.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark