Ekstra Bladet

Ny fængsling i narkosag

Narko- liga sigtes for indsmuglin­g og salg af 1650 kilo kokain og heroin

- JAN SØGAARD js@ eb.dk

En albansk mand er udleveret fra Holland og nu varetægtsf­ængslet af dommervagt­en i København for indsmuglin­g af 60 kilo kokain eller heroin fra Holland eller Belgien til Danmark.

Det bekræfter anklager Anders Andreasen fra Særlig Efterforsk­ning Øst.

Ifølge sigtelsen har albaneren, der nægter sig skyldig, fire gange overdraget 15 kilo kokain til en 46- årig albaner, der sidder varetægtsf­ængslet som en af hovedmænde­ne i narkosagen, som politiet kalder Operation Goldfinger.

Den handler om indsmuglin­g og salg af en enorm mængde hård narkotika – 1650 kilo kokain og heroin.

Smuglet i svenske biler

24 sidder nu varetægtsf­ængslet i sagen, hvor hovedparte­n af aktørerne er af albansk oprindelse.

En del er herboende forretning­sfolk i forskellig­e brancher.

Politiet sigter narko- banden for at have indsmuglet de hårde stoffer i tre svensk indregistr­erede biler, der var indrettede med hemmelige rum.

To af de tre svenske biler, en Kia Rio og en Citroën S, var ejet af den 46- årige albaner bosat i Helsingbor­g.

Mindst 55 gange kørte bilerne til Danmark med 15 kilo kokain og heroin, og de 825 kilo koncentrer­ede stoffer blev derefter blandet op med fyldstof 1: 1. Derefter blev de 1650 kilo narkotika overdraget til ukendte købere i Danmark og Sverige.

Indsmuglin­gerne er sket i perioden marts 2018 til 26. juni i år, hvor politiet slog til og anholdt 31 personer i en kæmpe aktion, hvor 40 lokalitete­r på Sjælland blev ransaget.

Europol koordinere­de aktionen, hvor politiet samtidig slog til i Danmark, Sverige, Holland, Belgien, Slovenien, Albanien og Tyskland.

Dansk politi fandt cirka 20 kilo narkotika, skydevåben og over tre millioner kr.

Pengemænd

19 blev fremstille­t i retten og fængslet, den ene ’ in absentia’. Der skete også skete flere fængslinge­r i Sverige, Holland og Tyskland blandt andet med henblik på udlevering til Danmark.

Den formodede leder af narko- organisati­onen, en 51-årig albaner, blev arresteret af politiet i den albanske by Shkodra.

De enkelte personer har haft forskellig­e roller i narko- ligaen, mener politiet.

Blandt andet har en gruppe på fem- seks personer ifølge sigtelsen været ’pengemænd’, som har konvertere­t eller overført penge i relation til køb og salg af narkotika for at skjule eller sløre pengenes oprindelse.

17. august blev en 65- årig mand udleveret fra Sverige, fængslet og sigtet for at have håndteret den kriminelle organisati­ons enorme pengebeløb.

 ?? POLITIFOTO ?? Mindst 55 gange kørte tre svenske biler med hemmelige rum 15 kilo kokain og heroin til Danmark. Her blev stofferne fortyndet 1: 1, inden de 1650 kilo narkotika blev solgt.
POLITIFOTO Mindst 55 gange kørte tre svenske biler med hemmelige rum 15 kilo kokain og heroin til Danmark. Her blev stofferne fortyndet 1: 1, inden de 1650 kilo narkotika blev solgt.
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark